Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Studenten.

Det skal jeg sige Dem. Politiet har sandelig saa meget at iagttage, ar det er Synd at paalægge dets Betjentere ny Pligter. Især gives der nok ingen større Slave i Hans Majestæts Riger og Lande end en Politimester i Kjøbenhavn, der vil passe paa alt, hvad han bør. Hvad mig angaar, da vilde jeg meget tage i Betænkning at modtage denne Tjeneste, om jeg endog besad Duelighed til at foresstaa den, og den blev mig tilbudet. Det er en sørgelig ildsigt at se sig nodt til at blive graa i et Slaveri og at trælle sine Dage 287 bort uden Haab om Rolighed, før end man ikke mere er i Stand til at nyde den Slaveri er altid Slaveri; og den Slave, der bærer røde Ærmer i en graa Vadmels Kjortel, er lige saa lykkelig som den Slave, der kun klæde sig i Fløjet. En Politimester burde, efter mine Tanker, aldrig blive længere i dette. Embede end i fire Aar eller saa omtrent, og naar den Tid var forbi, burde han aflægges med et mageligere Embede.