Heiberg, P. A. Uddrag fra Virtuosen

Da jeg ved adskillige Lejligheder har ytret min egen og - jeg tør frit sige det, thi det er Sandhed - Nationens Misfornøjelse over de krogede Veje, hvorpaa en Hoben fremmede, og især Tyskere, have vidst, endogsaa til Trods for Indfødsretten, at indsnige sig i fordelagtige og fede Embeder her i Landet, hvortil ingen større Duelighed udkræves end den, som man kan finde hos tusende af Landets egne Børn, saa tror jeg det ikke upasseligt her at aflægge min Tros-Bekjendelse desangaende. Naar jeg altsaa nævner tyske Vindmagere, saa forstaar jeg derved ingen andre end netop Vindmagere, men ingenlunde saadanne Folk, hvis Kundskabei og Duelighed gjøre ikke alene dem selv, men endogsaa de Mænds Skjønsomhed Ære, der have ven et Midler til ved deres Evner og Indsigter at skaffe Fædrenelandets Kundskabs-Massa en betydelig Tilvæxt; jeg kan altsaa ingenlunde der under forstaa en Basedom, en Meursins, en Resewitz, iblandt dem, der have beklædet Embeder i Dannemark, eller en Kratzenstein, en Niebuhr, en Tode*), en Schultz, en Oeder og flere iblandt de værdige Tyskere, som Fædrenelandet endnu ejer i sit Skjød; men jeg forstaar derved en Hr A, Hr B, Hr C, og saaledes hele Afabetet igjennem: og enhver fremmed, der ikke ejer udmærkede Kundskaber og fortrinlig Bekvemhed til det Fag, hvori han er sat; enhver fremmed, der er enten for stolt eller for ligegyldig til at gjøre sig bekjendt med * * 327 vores Sprog*) og Sæder; enhver fremmed, der vover at foragte og forhaane den Nation, der saa moderlig har optaget ham iblandt sine Børn; enhver fremmed, der praler af de Kundskaber, som han ikke besidder, er netop én af dem, som jeg har sigtet til med den oven anførte Benævnelse