Heiberg, P. A. Uddrag fra De Vonner og Vanner

↩ strax var til rede med at fortælle, at dette Stykke var den mest bidende Satire over Adelen, som man kunde forestille sig. Rygtet fandt Bifald, og forplantede sig følgeligen mere og mere, fordi man troede og vidste, at jeg ingen Elskere eller Tilbedere er af Adelen Det er sandt, jeg hader arvelig Adel, fordi jeg tror, at Opfinderen heraf har gjort større Ulykke i Verden end Opfinderen af Krudt og Tallotteri, skjønt Følgerne af disse sidste Opfindelser lade sig lettere og med mere Vished beregne; jeg bukker mig ikke for Adelsmanden, kuns for Manden, han være saa Adel, Borger eller Bonde; men jeg ærer den Adelsmand i mit **) Dem, der ikke have læst Politi-Forhøret, skylder jeg den Underretning, at det ikke var de anførte tvende Linjer, der tilvejebragte mig den omtalte Mulkt, men disse Ord: "Ordener hænger man paa "Idioter" " *Fama malum o. s. v, Rygtet, et Onde, der ovevgaar alle andre Onder i Hurtighed 490 inderste Hjærte, der ikke viser mig sine ormstukne Pergamentsbreve, før end han har fremstillet sig for Verden som den dydige, nyttige og retskafne Borger At hade en individuel Person, blot fordi han er adelig, er Afsindighed; han er lige saa uskyldig i, at han er født Adelsmand, som jeg er uskyldig i, at jeg er født af borgerlige Forældre. Kuns da, naar Adelsmanden tror sig, som Adelsmand, berettiget til at se mig over Hovedet; naar han, uden Fortjenester, tror, at hans blotte Fødsel giver ham Fortrinsret til Statens vigtige*) Embeder, da foragter jeg ham; da kan jeg umuligen bare mig for igjen at lade ham føle min Stolthed; at vise ham, hvorledes han, blottet fra alle andre end de indbildte medfødte Fortjenester, er saa langt fra at kunne komme i Sammenligning med den sande store Mand, at han ikke engang kan maale sig med de faa Fortjenester, som endogsaa jeg, denne i hans Øjne saa ringe og ubetydelige Person, har stræbt at erhverve mig.