Heiberg, P. A. Uddrag fra De Vonner og Vanner

↩ Jeg har udbredet mig saa vidtløftig over denne Materie, fordi man i Almindelighed har den Tanke om mig, at jeg hader Adelen, og gjærne ønskede at se den udryddet Man maa altsaa tillade mig endnu et Par Ord herom. Jeg hader Adelen, det er: Navnet, Tingen og de dermed forbundne arvelige Rettigheder, som et Indgreb i andre Stænders Rettigheder; men jeg elsker og ærer mange Personer af denne Stand; Mænd, der ved de alvorligste Bestræbelser for Statens og det almindeliges Vel og ved de allerelskværdigste Egenskaber have gjort sig, for deres egne Personer*), berettigede til denne udmærkede Ære Jeg tror, at Udryddelsen af den arvelige Adel vilde være en usigelig Velgjerning imod urødte Slægter; men jeg er langt fra at **) At man lader Børn deltage i Forældres Ære og Belønning for sande Fortjenester, kan have sin gode Grund og volitiske Nytte; men at udstrække denne Ære og Belønning til Børnebørns Børnebørn i utallige Generationer, saa længe Herden staar, det er dog nok at betale Pligters Opfyldelse lidt vel dyrt. 492 ønske den ndryddet paa anden Maade, end at Adelen selv skulde adle sig ved den store Handling, fnvilligen at afstaa fra de Rettigheder, som deres Forfædre, muligen paa den allerretfærdigste Maade, have erhvervet sig, men som derfor ikke deres Efterkommere paa den retfærdigste Maade beholde Frankrigs Exempel viser os, hvor haardnakket Adelen er i at forsvare sine formentlige Rettigheder, og at den hellere lader Millioner Mennesker slagtes*), Byer og Stæder opbrændes og Landet i Bund og Grund ødelægges, end den, ved endog den allerringeste Opofrelse fra sin Side, skulde søge at forekomme disse og utallige andre Ulykker