Heiberg, P. A. Uddrag fra De Vonner og Vanner

↩ Himlen bevare mine Øjne fra nogen Tid at se slige voldsomme Stats Omvæltninger i mit kjære Fødeland! Nej! gro i Fred for mig, sacra ilex! gamle gothiske Træ, plantet af Barbariet og fredet af Despotisme og Herskesyge! Staa i Fred, med samt dine Frugter, Skjolde, Vaabner, Pergamentsbveve og Undertrykkelser, indtil du raadner paa din Rod og omstyrter! Det være lige saa langt fra mig at udrække min Haand efter dine Frugter som efter Øxen, der kunde fælde dig, om endog mine Arme kunde svinge den! men tillad mig ogsaa at holde mig saa langt som muligt fra den giftige Taage, som du udsender! Tillad mig at fovsøge paa at opvække saa megen Selvfølelse hos mine Medborgere af Middelstanden, at de ikke tro sig trængende til at søge Ly under din falske og farlige Skygge; at den sande Ære findes hos dem i lige saa høj Grad som hos Adelen; og at den Ære og Adel, der arves, er intet i Sammenligning med den, der erhverves og fortjenes. Længere skulle mine Angreb imod Adelen aldrig gaa; og ingenlunde tror jeg, at det kan anses ror nogen Forbrydelse, om jeg fægter for min Stands Ære med samme Iver, hvormed Adelen fægter for sine formentlige Rettigheder; denne har netop været en af mine Hoved-Hensigter med at skrive dette Stykke; og hver Følelse af eget Værd hos den Stand, som jeg hører til, hver Overbevisning om, at man ikke behøver laant Glimmer til at prunke med, som jeg kan **) Det er særdeles mærkværdigt, at de fleste adelige Familiers Fore fædre ere nobiliterede, fordi de have flagtet eller hinlvet til at flagre saa og saa mange Mennesker I Sandhed! jeg gad usigelig gjærne vide, hvor mange Adelsmænd i Verden der have fortjent sig sit Diplom ved en saa ædel Handling som den, Kristian den andens Bøddel udøvede, der hellere selv vilde dø end halshugge den lille Ribbing, da han med sin hele barnlige Uskyldighed bad ham ikke at spilde Blod paa hans rene Skjorte Bøddelen blev halshugget, fordi Kristian den anden var den, der befalede; men mon nogen Konge i Verden havde ladet ham adle, siden han var Bøddel? Og i krigførende Stater er jo dog den største Del af Adelen intet andet end kongelige Bødler Himlen være lovet! de sidste Regentere i Dannemark satte ikke deres Ære i Krig; vi have altsaa ikke flere Bødler, end Lovens Haandhævelse udkræver 493 være heldig nok til at opvække der, hvor den forhen ikke fandtes, vil jeg anse med samme Øjne, hvormed en General anser en erobret Fæstning*)