Heiberg, P. A. Uddrag fra De Vonner og Vanner

↩ Jeg kommer nu igjen til min Materie Rygtet havde allerede gjort meget for dette Stykke til at opvække Publikums Nysgjerrighed. Det gjorde endnu mere. Det udbasunede en haandgribelig Usandhed, nemlig: at Stykket var forbuden at opføres. Man ser heraf Bekræftelsen paa den gamle Sandhed: at ingen Ting er saa urimelig, som man jo kan faa næsten en hel By til at tro og til at løbe med At dette Rygte maatte forøge Publikums Nysgjerrighed og Længsel efter at se Stykket, kan man let begribe; man kunde derfore knap tro sine egne Øjne, da man i Aviserne og paa Plakaterne saa' det anmeldt til Opførelse, og man stormede til Huset for selv at erfare, hvori disse forventede, og af mange sikkert ønskede, Udfald imod Adelen egentligen kunde bestaa I Sandhed! en kritisk Stilling for en Forfatter, at se sig nødt til at bedrage Publikums Forventning, og som let kunde have haft ubehagelige Følger for hans Arbejde Imidlertid spilledes Stykket, og det bedragne Publikum maa have fundet andre Ting deri, som kunde holde det skadesløs for sin fejlslagne Forventning, thi det blev modtaget med et meget usædvanligt Bifald, og Tilskuernes Antal, der dog ved første Forestilling syntes at være saa stort, som Huset kunde rumme, havde endog forøget sig ved anden og endnu mere ved tredje og sidste Forestilling.