Heiberg, P. A. Uddrag fra De Vonner og Vanner

↩ Den almindelige Uvilje, som man sagde, at Omcer-Standen havde fattet imod mig formedelst denne Komedie, blev i lang Tid ikke bevist med andet end med et Rygte eller Bysnak; men endeligen fremtræder en dansk Subaltern-Officer - formodentlig en saadan, hvis Opførsel ikke havde kunnet gjøre ham berettiget til nogen uwdedig Agtelse - og i et Postskriptum efter et Brev til en Ven om Ancienniteten tager sig for at behandle mig paa en gevorben Fod; og synes at ville lade mig føle, hvor meget farligere det er at have med en opirret Dreng end med en sindig Mand at bestille Piecens Indhold er saa latterligt og barnagtigt, men tillige saa plumpt og ubeskedent, at jeg end ikke vilde indlade mig i at besvare den, om Indvendingerne endog kunde fortjene det; og jeg kan saa meget mere fritage mig fra dette Arbejde, som den kort derefter blev mere end tilstrækkeligen gjendrevet af en anden Subaltern, der med en sjælden Redelighed og med de fleste af mine oven anførte Grunde godigjor Rigtigheden af den for ham sandeligen ikke behagelige Sandhed, at Officerstanden ikke har, eller efter Omstændighederne kan have, al den Agtelse i Staten, som den burde besidde Han siger til Slutning