Heiberg, P. A. Uddrag fra Politisk Dispache

↩ I Forvejen maa jeg dog nødvendig anmærke, at alt, hvnd jeg, længere hen i denne Undersogelse, kommer til at sige angaaende Indskrænkninger i Udgifterne og en sparsommeligere Bestyrelse af Finantserne, grunder sig blot paa de faa Data, der ere mig bekjendte, indeholder altsaa blot mine Hypoteser, mine pia desideria, mine Ønsker, at Tingene kunde være saaledes, men ingenlunde nogen Paastand paa, at de bor være saaledes. Jeg er, som man véd, alt for meget blottet for praktiske Kundskaber i Finantsvæsenet, denne store Stats-Hemmelighed, til at være i Stand til at berede et Plaster, hvormed Statens Saar kan læges; men ville de lovligen avtoriserede Saarlæger værdige de Vink, jeg giver dem, nogen Opmærksomhed, ikke foragte dem, fordi de komme fra en Mand, som de manske ikke ynde, ikke lade haant om dem, fordi de maaske radere noget i deres egne Idéer, da turde maaske den Umage, dette Arbejde har kostet mig, ikke være aldeles spildt. Urigtige Slutninger kunne ogsaa stundum lede til rigtige Resultater; 509 kuns at man ikke forkaster nogen Ting uden Undersøgelse*).