Heiberg, P. A. Uddrag fra Politisk Dispache

I Henseende til Dannemark i Særdeleshed vil og bør jeg ikke benytte mig af andre Oplysninger end af dem, som jeg finder trykte for mig. Det skulde vistnok ikke have faldet mig saa saare vanskeligt at erholde nøjere Underretninger om et og ondet hid henhørende, saasom om Partikulær- og Skatol-Kassens Indkomster, Beløbet af Hofhusholdnings-Udgifterne og andet mere, hvori der maaske aarligen forefalde Forandringer. Men dels ere disse Forandringer ubetydelige**), dels, da man i disse Tider synes saa meget at frygte og hade Publiciteten, har jeg med Føje taget i Betænkning at skaffe mig de Oplysninger, jeg ellers kunde have faaet. Jeg vilde aldrig undlade at bebrejde mig, om nogen Mand skulde kunne blive mistænkt for at have rakt mig Haanden ved denne Undersøgelse og derved komme i Ulejlighed. Jeg vil heller vandre lidet mere i Mørke, men haaber dog at skabe Lys nok til at vise Læseren, at mit Resultat snarere er under end over Sandheden.