Heiberg, P. A. Uddrag fra Politisk Dispache

I Büschings Magasin 12. Del S. 175 findes en Beregning, hvorefter de bestemte Udgifter for den kongelige franske Hofstat i Aaret 1763 vare reglementerede til den Summa 29,600,000 Livres, hvorhos der siges: at de forhen havde beløbet sig til 40 Millioner. Regner man den første Summa à 22 Sk. for hver Livre til danske Penge, saa udkommer omtrent den Summa 6,783,330 Rd, (altsaa en halv Million Rigsdaler mere end den engelske Konges Indkomster); og naar samme reparteres over 25 Millioner Mennesker, hvortil Frankrigs Folketal før Revolutionen ansættes, saa giver det et Resultat af l Mk. 10 2/5 Sk. Dansk for hvert Individ.