§ 166.

Fængsling kan kun sinde Sted i Kraft af en Retskendelse: en saadan kan først afsiges, efter at den Pågældende er hørt for en Ret angående Sigtelsens Genstand, medmindre det forhindres ved hans Ophold i Udlandet eller Sygdom eller lignende Omstændighed.

§ 167.

fængsling i Anledning af Mistanke for en Forbrydelse, hvorfor Straffen skønnes at ville blive højere end bøder eller simpelt Fængsel, kan af Retten besluttes:

1) naar den Mistænkte er en Person, der strejfer om uden Midler til lovligt Under^ hold, eller som ikke har Bolig eller dog varigere Opholdssted i Riget, eller er en Ubekendt, om hvis Navn og Opholdssted ingen antagelige Oplysninger haves eller kunne fremskaffes,

2) naar Mistanken angår en Forbrydelse, hvis forfølgning er henvist til Overanklageren eller nogen af de i denne Lovs § 31 under ^, ^, k og 1 eller i Straffelovens § 180 eller i Sølov af 1. April 1892 §8 291, 1ste P. og 298, 1ste Stk. nævnte Forbrydelser, og der enten

u) på Grund af Sagens Beskaffenhed og den Mistænktes Forhold er Føje til at frygte for, at han vil unddrage sig Ansvaret ved at flygte eller skjule sig, eller b) efter Sagens Omstændigheder er særlig Grund til at antage, at han vil bestræbe sig for at modvirke Undersøgelsen ved at fjærne Gerningens Spor eller påvirke Medsigtede eller Vidner til at afgive urigtig Forklaring eller på anden lignende Mande, eller

e) er særlige Grunde til at frygte for, at han vil gentage eller fortsætte sin forbryderiske Virksomhed, eller 6) der foreligger Omstændigheder, som give særlig Grund til at befrygte, at Sigtede vil udeblive fra Domsforhandling, hvortil han er indkaldt.

Forsåvidt Fængsling besluttes under Efterforskning, fastsetter Retten i Forbindelse med Fængslingen en bestemt Tidsfrist, — der dog efter Begæring fra Påtalemyndigheden af Retten kan forlænges — inden hvis Udløb Forundersøgelse må begæres eller Tiltale rejses.

Fængsling kan endelig besluttes, naar den anses nødvendig for at hindre en Perfon, som sigtes for det i Straffelovens F 299 ommeldte Forhold, i at bringe sin Trusel til udførelse.

§ 168.

Under Efterforskning kan fængsling besluttes af en hvilkensomhelst Under^ søgelsesret, for hvillen Tiltalte er fremstillet. Ellers tages Beslutning om Fængsling af den

Ret, ved hvilken Forundersøgelse er indledet eller Tiltale rejst (jfr. § 254, 1ste Stykke), eller for hvilken Sagen er indanket. Naar Sigtede er anholdt, og det antages, at han ikke så betimeligt vil kunne fremstilles for den nævnte Net, at Fængslingskendelse der kan blive afsagt inden Udløbet af den Frist, i hvilken en Perfon kan forblive under Anholdelse, kan Fængslingskendelse afsiges af en hvilkensomhelst Undersøgelsesret, for hvilken han fremstilles. Af Kendelsen og det i den Anledning Retsbogen tilførte tilstilles der i så Fald den Ret, ved hvilken Sagen svæver, Udskrift.

§ 169.

Fængslingskendelsen stal, foruden Sigtedes Navn og den i øvrigt nøjagtigst mulige Betegnelse af ham, angive Sigtelsens Genstand og de Grunde, hvorpå Fængslingen støttes. Udskrift meddeles på Forlangende den Fængslede inden 24 Timer.

Er Sigtede til Stede i Retten ved Kendelsens Afsigelse, oplæses den for ham. Er han ikke til Stede, overgives en Udskrift af Retsbogen Politiet til Iværksættelse. Ved denne sinde Reglerne i §§ 157, 159 og 160 tilsvarende Anvendelse.

§ 170.

Er Fængslingskendelsen afsagt, uden at den Fængslede har været hørt angående Sigtelsen, stal Afhørelse for Retten sinde Sted inden 24 Timer efter Pågribelsen eller Indbringelsen i Riget, eller efter at Hindringen for hans Fremstilling er ophørt, jfr. § 162.

Den Fængslede hensættes såvidt muligt i Varetægtsfængslet på det Sted, hvor Sagens første Behandling foregår. Om hans senere Henbringelse til andet Varetægtsfængsel tager vedkommende Rets Formand Beslutning.

§ 171.

Den Fængslede er undergiven de Indskrænkninger, som ere nødvendige til Sikring af Fængslingens øjemed eller til Opretholdelse af Fængselsordenen. Særlig fastsættes fol-

gende Regler med Hensyn til Sigtedes Behandling:

1) Hvorvidt Andre end de ved Fængslet Ansatte skulle have Adgang til Fangen, beror på Rettens Formand, jfr. dog med Hensyn til Forsvarere §46. Tilladelse til, med de Indskrænkninger, som Fængselsordenen kræver, og under sådant Opsyn, som Rettens Formand finder fornødent, at modtage Besøg af en Læge eller Præst efter eget Valg, af Slægtninge eller af Personer, som stå i Forretningsforhold til Fangen, eller med hvem han ønsker at rådføre sig, bor kun nægtes, naar Omstændighederne give Grund til at frygte, at deraf vil opstå Skade for Undersøgelsen.

2) Om det skal tillades Fangen at afsende og modtage Breve, beror på Rettens Formand, jfr. dog med Hensyn til Forsvarere F 46. Tilladelse bor kun nægtes, naar Rettens Formand, efter at have læst Brevet, finder enten, at der kan være Grund til at befrygte, at dets Afsendelse eller Udlevering vil være til Skade for Undersøgelsen, eller at dets Afsendelse vilde indeholde et Retsbrud. Afsendes eller udleveres Brevet ikke, bor der uden Ophold gives henholdsvis den fængslede eller Afsenderen Underretning derom. Afsendelse af lukkede Skrivelser til Ret eller Øvrighed kan ikke nægtes Fangen.

3) Varetægtsfanger have Ret til at anskaffe sig Bøger, Blade, Skrivematerialier o. lign. samt i det Hele at sysselsætte sig, alt dog med de Begrænsninger, som følge af Fængslingens Øjemed og Fængselsordenen. Denne Ret kan kun betages en Fange, naar han har forskyldt det som discipliner Straf.

4) Det kan, udenfor Tilfælde af disciplinær Straf, ikke formenes en Varetægtsfange ved egne eller Andres Midler at forskaffe sig anden og bedre Kost end den almindelige Fængselskost, forsåvidt sådant kan ske, ilden at Fængselsordenen derved forstyrres. Med samme begrænsning er Fangen berettiget til at benytte andre Klæder end den almindelige Fangedragt.

5) Legemlig Revselse må ikke anvendes som discipliner Straf på Varetægtsfanger.

6) Hverken Arrestforvareren eller andre Personer må benyttes til at udforske Fangen.

nærmere Regler om Fængselsordenen fastsættes ved kongelig Anordning under Iagttagelse af det i nærværende Paragraf foreskrevne.

Klager over utilbørlig Behandling i Fængslet kunne forebringes for Retten i Overensstemmelse med Reglerne i § 200. I hvert Fangerum stal findes Opslag, indeholdende de væsentligste Bestemmelser i Fængsels-Regle« mentet og navnlig de i denne Paragraf givne Regler.

§ 172.

Er Sigtede under 18 År, bliver han, forsåvidt det efter Sigtelsens Genstand, Sigtedes Personlighed og de forhåndenværende Forhold lader sig gore, efter Rettens Beslutning, i Stedet for at Fængsles, at sætte under Tilsyn af pålidelige Personer,forældre eller Andre. Naar Forældre eller Andre fremsætte Ønske om, at en saadan Sigtet må betros til deres Tilsyn, kan Retten, om det findes nødvendigt, knytte Indvilgelse heri til den Betingelse, at Sikkerhed stilles af de Pågældende overensstemmende med Reglerne i §§ 173 og 174.

I andre Tilfælde kan, hvor sådant må anses for tilstrækkeligt til Formålets Opnåelse, i Stedet for Fængsling efter Rettens Beslutning anvendes Bevogtning i Hæmmet, efter Omstændighederne efter Sikkerhedsstillelse for det hertil sandsynlig medgående Beløb, Tilhold om ikke uden dømmerens Tilladelse at forlade et anvist Opholdssted eller en bestemt Kreds, Pålæg om til bestemte Tider at fremstille sig for Politiet, Beslaglæggelse af Pas eller andre Legitimationsdokumenter, eller Sikkerhedsstillelse efter de nærmere Regler i efterfølgende Paragrafer.

§ 173.

Sikkerhedsstillelse kan ikke træde i Stedet for Fængsling, naar den i F 167 Nr. 2 d nævnte Fængslingsgrund er forhånden.

I de i § 167 Nr. 1 og 2 a nævnte Tilfælde stal Fritagelse for Fængsling tilstedes, naar Formålet må antages tilstrækkelig betrygget ved, at Sikkerhed stilles for, at Sigtede vil mode i Retten til enhver For-

handling i Sagen efter behørig Indkaldelse samt indfinde sig til dommens Fuldbyrdelse, hvis den gaar ham imod. Det påhviler i så Fald Sigtede at opgive Bolig eller Ovholdssted i Kongeriget, hvor alle Forkyndelser til ham kunne ske.

I det i § 167 sidste Stykke ommeldte Tilfælde tilstedes Fritagelse for Fængsling, naar det findes tilstrækkeligt, at Sikkerhed stilles for, at Sigtede vil undlade den Virksomhed, som frygtes, indtil dommen, hvis den gaar ham imod, kan fuldbyrdes.

§ 174.

Sikkerheden, hvis størrelse i det enkelte Tilfælde fastsattes af Retten, stilles ved Overlevering af rede Penge eller gode værdipapirer, der på Forlangende, eller naar det af dømmeren findes hensigtsmæssigt, blive at opbevare i Nationalbanken eller vedkommende Amtstue, eller ved Selvskyldnerkaution af en eller flere i Kongeriget bosatte vederhæftige Mænd.

§ 175.

Den, af hvem Sikkerhed stilles, skal herom underskrive en Erklæring, hvori den eller de Forpligtelser, indtil hvis Opfyldelse Sikkerheden hæfter, og ved hvis Misligholdelse den forbrydes, ere angivne.

Hvorvidt en stillet Sikkerhed bor være forbrudt, afgøres ved Kendelse, efter at der så vidt muligt er givet de Vedkommende Lejlighed til at udtale sig. Det forbrudte Beløb tilfalder Statskassen. Tog blive først Sagens Omkostninger og den Forurettedes Erstatningskrav deraf at dække, forsåvidt Dækning derfor ikke kan fås på anden Måde.

Er Sikkerheden forbrudt som Følge af Sigtedes Undvigelse eller Udeblivelse fra Mode, kan Retten, naar Sigtede inden en Måned efter den Dag, da han er undvegen eller skulde være mødt, frivillig fremstiller sig eller pågribes, helt eller delsvis eftergive Sikkerhedens Forbrydelse, dog at den hæfter for alle Udgifter, som ere bevirkede ved Undvigelsen eller Udeblivelsen.

§ 176.

Beslutning om fængsling eller Forholdsregel, der troeder i Stedet for fængsling, kan af Retten til enhver Tid omgøres.

§ 177.

Ten anordnede fængsling bortfalder, naar forfølgning frafaldes, eller Sigtede frifindes. Erklæres i sidstnævnte Tilfælde Appel, inden Løsladelsen er iværksat, bliver det dog på dertil fra Påtalemyndighedens Side given Anledning ved Kendelse af Retten at bestemme, om Løsladelse skal finde Sted.

Fængslingen ophæves ved Rettens Beslutning, naar i løbet af Undersøgelsen de Grunde, hvorpå den støttedes, bortfalde, og Grunde til fængsling ved en ny Kendelse ikke ere forhånden.

Er Fængslingen besluttet i Henhold til § 167 Nr. 2 b., bliver den at ophæve, så snart Undersøgelsen i pågældende Retning er sikret, i hvilken Henseende det fornødne hurtigst muligt stal iværksættes, eller senest naar den i fængslingskendelsen fastsatte, eventuelt af Retten forlængede, Frist er udløben. Dog kan Retten efter begæring af Påtalemyndigheden bevilge en yderligere kort Forlængelse af Fristen, såfremt det godtgøres, at det på Grund af uforudsete og væsentlige Hindringer har været umuligt betimelig at fremme Undersøgelsen.

I Sager, som påtales af Private eller ere af mindre Betydning, bor Fængslingen ophæves, naar Retten finder, at Sagen ikke fremmes med tilbørlig Hurtighed. Fremdeles bor fængsling ophæves, naar en Dom, hvorved kun en kortere Tids fængselsstraf er idømt, bliver påanket, og Fængslingens Forlængelse indtil Ankesagens Slutning vilde stå i åbenbart Misforhold til den Straf, som er eller kan ventes idømt.

I Henseende til Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel gælde de derom i særlig Lov givne Bestemmelser.

§ 178.

Forholdsregler, som af Retten ere anordnede istedetfor fængsling, bortfalde eller ophæves i de samme Tilfælde som fængsling.

Fremdeles ophører en stillet Sikkerhed at hæfte, naar Sigtede hensættes i fængsel, eller naar en Sigtet under 18 År sættes under andet Tilsyn end den Persons, hvem han mod Sikkerhed var betroet, samt naar den i Overensstemmelse med § 173 påtagne Forpligtelse er opfyldt, eller naar den, der er gået i Borgen, opsiger sit Forløfte ved at fremstille Sigtede for Retten eller under sådanne Forhold og med så langt Varsel, at der er Lejlighed og god Tid til at fængsle ham.

Indgået Forløfte ophører ligeledes, naar en afsagt Straffedom ikke fuldbyrdes, uagtet der hertil har været rigelig Tid og Opfordring.

§ 179.

Bestemmelse om Ophør af Fængsling eller om Anvendelse eller Ophør af Forholdsregler, som træde i Stedet for fængsling, eller om Forbrydelse af stillet Sikkerhed tages af den Ret, hvem det efter § 168 vilde tilkomme at afsige Fængslingskendelse.