§ 299.

Reglen i § 258, første Stykke, § 269 første Punktum og §§ 272 til 274 sinde med de fornødne Lempelser Anvendelse på Domsforhandling for Landøret uden Nævninger.

Parternes Udtalelser efter endt Bevisførelse omfatte alle Spørgsmål, som skulle afgøres ved dommen, uden nogen Deling. Dog kan Rettens Formand beslutte, at Spørgsmålet. om Tiltalte er skyldig, først stal forhandles og afgøres; i så Fald finde

Reglerne i Slutningssætningen af § 274 og i § 298 tilsvarende Anvendelse.

§ 300.

Efter at Parterne have haft Adgang til at udtale sig, optages Sagen til Dom.

Ved Afstemningen stal det Spørgsmål, om Tiltalte er skyldig i den Forbrydelse, der lægges ham til Last, sondres fra Spørgsmålet om Straffen og først bringes til Afstemning. Stemmes der særskilt om Strafforhøjelses- eller Strafnedsættelsesgrunde, blive de Dommeres Stemmer, som have erklæret sig mod Tiltaltes Skyld, men ere forblevne i Mindretal, at regne til Gunst for Tiltalte.

§ 301.

Tomfældes Tiltalte, skulle i Tomsgrundene de Omstændigheder nøjagtigt angives, der som beviste lægges til Grund for Domfældelsen, og det eller de Lovbud anføres, som bringes i Anvendelse.

Frifindes Tiltalte, skulle de Straffen betingende Omstændigheder, som antages at mangle eller ikke at være beviste, eller de Straf udelukkende Omstændigheder, som antages at foreligge, angives, og de anvendte Lovbestemmelser anføres.

Har Forhandlingen rejst Spørgsmål om Tilstedeværelsen eller Ikke-Tilstedeværelsen af nogen Omstændighed, som efter den Opfattelse, Retten har lagt til Grund for Sagens afgørelse, ikke faar nogen Betydning for denne, bor der dog som Regel, naar det skønnes, at der i Tilfælde as Anke vil kunne blive tillagt den pågældende Omstændighed Betydning af højesteret, i Doms-grundene optages en Udtalelse om, hvorvidt Retten anser den bevist eller ikke.

Femte Afsnit.

Tiltale og Domsforhandling ved Underret.