§ 149.

Den Sigtede, som besinder sig på fri Fod, er pligtig efter lovlig Indkaldelse personlig at mode for Retten til Afhørelse og i øvrigt, naar Loven kræver hans nærværelse. Udeblivelse uden oplyst lovligt Forfald, kan efter de nærmere i Loven givne Regler medføre Anholdelse, Fængsling, Beslaglæggelse af Formuen eller Sagens Pådømmelse i Sigtedes Fraværelse.

8

§ 150.

Sigtede er ordentligvis pligtig at mode for den Ret, ved hvilken Tiltale er rejst eller Forundersøgelse indledet.

Foregår Forundersøgelse, eller er Tiltale i en Politisag rejst, ved en anden Underret end den, i hvis Kreds Sigtede bor eller opholder sig, kan dog Retten, naar Sigtede begærer det eller udebliver, bestemme, at han skal møde til Afhørelse ved Undersøgelsesretten i den Kreds, hvor han bor eller opholder sig.

Hvor Sigtedes Helbredstilstand gør dette nødvendigt, bliver Retten at sætte på sådant Sted, som Omstændighederne udkræve.

Retten bestemmer Indkaldelsesvarslet, hvor Loven ikke indeholder Forskrift herom.

§ 151.

Forsåvidt Sigtede ikke under Mode for Retten af denne har fået Pålæg om yderligere Mode til bestemt Tid og Sted, bliver han at indkalde til Retsmøde ved en efter Reglerne i Kap. IX forkyndt skriftlig Til^ sigelse, der, hvor ikke andet er bestemt, udgår fra den Ret, for hvilken Modet stal finde Sted.

Foruden Sigtedes Navn og hvad der i øvrigt hører til hans nøjagtige Betegnelse, Sted og Tid for Modet, det Varsel, som skal gives, samt Bemærkning om følgerne af Udeblivelse uden oplyst Forfald, stal Tilsigelsen, første Gang Sigtede indkaldes i en Sag, angive, hvorpå Sigtelsen gaar ud. I Indkaldelse til Mode under Domsforhandling (Stævning) bliver Sagen at betegne ved Henvisning til Anklageskriftet.

§ 152.

Sigtede, som moder eller fremstilles for Retten til Afhørelse, adspørges først om Navn, Alder, Stilling, samt Bopæl og andet, som findes fornødent til Oplysning om hans Identitet.

Efter dernæst at have gjort Sigtede bekendt med den imod ham rettede Sigtelse, spørger dømmeren ham, hvorvidt han erkender dens Rigtighed. dømmeren skal fremdeles give

ham Lejlighed til at forklare sig om de Forhold, som Sigtelsen angår, og til at udtale sig om de ved Vidneforklaringer eller på anden Mande imod ham fremkomne Bevisligheder.

§ 153.

Sigtede fremstilles i Retten fri for Bånd.

Ingen Tvang må anvendes imod en Sigtet, der vægrer sig ved at svare i det Hele eller på enkelte Spørgsmål, eller som hindrer Afhørelsen ved forskilt Afsindighed eller på lignende Måde. Kan sådant Forhold medføre Sagens Forhaling eller vanskeliggøre Forsvaret, bor dømmeren gøre ham opmærksom derpå: se endvidere § 312.

§ 154.

Under Afhørelsen skal dømmeren tiltale Sigtede med Ro og værdighed. Spørgsmålene til ham bor være bestemte, tydelige og således stillede, at det er ham klart, hvad han bekræfter eller benægter ved sine Svar, og intet Spørgsmål må fremsattes således, at Noget, der er benægtet eller ikke vedgået, forudsættes som tilstået.

kofter, urigtige Foregivender eller Trusler må ikke anvendes. Ej heller må afhøringen forlænges i det øjemed at fremskaffe en Tilståelse.

Det er ikke Sigtede tilladt at rådføre sig med en Forsvarer angående den umiddelbare Besvarelse af de ham gjorte Spørgsmål.