Kapitel XXV.

Kapitel XXV.

Tiltale og Domsforhandling for Underret i Tager, som påtales af Overanklageren.

§ 302.

Har Sigtede under Forundersøgelse inden Retten afgivet en uforbeholden Tilståelse, hvis Rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende Oplysninger, kan Sagen, naar Sigtede og, hvis han ikke er personlig myndig, hans værge samtykker heri, og Politimesteren, efter at der er givet ham Lejlighed til at gøre sig bekendt med det under Sagen fremkomne, erklærer sig enig deri, uden Udfærdigelse af Anklageskrift straks fremmes til Tom ved den Ret, hvor Forundersøgelse har fundet Sted. forinden Dom afsiges, skal det til Retsbogen betyder Tiltalte, hvad der er Tiltalens Genstand, og Lejlighed gives ham til at fremfore, hvad han måtte have at anføre til sit Forsvar. Findes yderligere Oplysninger at burde fremskaffes, sker dette overensstemmende med Reglerne i Kapitel XX, og Lejlighed gives Tiltalte til at ytre sig over det således fremkomne: Bestikkelse af Forsvarer finder ikke Sted. Indtil Dom er afsagt, kan dømmeren, dersom han finder, at nogen af de i § 211, første Stykke, angivne Forudsætninger er til Stede, eller at nogen foreliggende Omstændighed gør det betænkeligt at pådømme Sagen uden formelig

Domsforhandling, beslutte henholdsvis at standse eller slutte Behandlingen overensstemmende med § 211.

Med dommens Afsigelse og Forkyndelse forholdes overensstemmende med de Regler, som gælde i andre Underretssager.

§ 303.

Udenfor de Tilfælde, i hvilke den i § 302 hjemlede Fremgangsmåde benyttes, rejses Tiltale for Underretten ved et overensstemmende med Reglerne i i> 2)6 affattet Anklageskrift, der udfærdiges af Overanklageren, og ved hvis Indlevering til Underretten Sagen tingfæstet. Om Udvidelse og Ændring af Tiltalen gælde Reglerne i § 218.

Er Tagens udførelse for Retten overdragen en af de ved Underretten ansatte Anklagere, stal Overanklageren give Anklageskriftet Påtegning herom.

Forsåvidt ikke i det efterfølgende afvigende Forskrifter ere givne, finde i øvrigt med Hensyn til Domsforhandlingen og dennes Forberedelse Reglerne i Kapitlerne XXI. XXII og XXIV Anvendelse med de fornødne Lempelser. Den, hvem Sagens Udførelse er overdragen af Overanklageren, træder herved i det hele i dennes Sted.

§ 304

Horer Sagen til dem, i hvilke Tiltalte i medfør af § 5. d og e kan begære Behandling ved Landøret, og har han ikke allerede afgivet Erklæring i så Henseende, stal Anklageskriftet have en Påtegning, hvori Tiltalte gøres opmærksom på denne sin Ret og opfordres til, såfremt han vil gøre Brug af samme, herom at afgive Erklæring som nedenfor bestemt. Denne Erklæring må enten afgives ved Anklageskriftets Forkyndelse, for den, der iværksætter denne, eller inden fire Dage fra Anklageskriftets Forkyndelse indgives på Underrettens kontor eller fremsættes overensstemmende med § 230 til Undersøgelsesrettens Retsbog eller Fængselsbestyrerens Bog. På Indholdet af den ovennævnte Påtegning skal den, der iværksætter Forkyndelsen, særligt henlede

Tiltaltes Opmærksomhed. Om den Erklæring, som Tiltalte i ommeldte Henseende måtte afgive under Forkyndelsen, optages fornøden Bemærkning i Forkyndelsespåtegningen.

§ 305.

Hvor det ikke efter Omstændighederne findes rettest at afvente, om Tiltalte vil begære Behandling ved Landøret, og hvor heller ikke Omfanget af den Forberedelse, som Sagen udkræver, gør det uhensigtsmæssigt, berammer dømmeren, forsåvidt han ikke finder, at Sagen straks må afvises (§228), ufortøvet Tid og Sted til Sagens Foretagelse: i andre Tilfælde foregår Berammelsen, så snart ske kan. Hvor Sagen straks er bleven berammet, kan Stævning forkyndes samtidig med Anklageskriftet.

Den Frist, inden hvilken Meddelelse skal ske fra Tiltaltes Side om Beviser m. v., fastsættes as dømmeren.

§ 306.

Er Tiltalte uden Forsvarer, skal dømmeren, foruden selv at undersøge, hvorvidt andre eller flere Oplysninger bør søges tilvejebragte, end Overanklageren har opgivet, give Tiltalte Lejlighed til for ham at fremkomme med sine mulige Begæringer vedrørende Sagens Forberedelse eller Fremme.

§ 307.

Afhørelsen af Vidner og Syns- eller Skønsmænd kan altid overtages af dømmeren, naar han finder Grund hertil.