Kapitel I.

Kapitel I.

Lovens Virkekreds.

§ 1.

Alle Spørgsmål om Straf, som ikke i medfør af særlig Hjemmel i Lovgivningen afgøres uden særlig Straffesag eller behandles i den borgerlige Retsplejes Former eller henhøre under særlige Domstole, behandles efter de i denne Lov fastsatte Regler.

§ 2.

Efter denne Lovs Regler behandles endvidere, uden Hensyn til, om der samtidig nedlægges Påstand om Straf eller ikke:

1) Sager, der anlægges af det Offentlige for Overtrædelse af Love om Politivæsnet, Bygningsvæsnet, Landbovæsnet og lignende; fremdeles Sager, hvorunder det Offentlige nedlægger Påstand om:

2) Ophævelse as en Forening;

3) Stadfæstelse af Forbud mod Udbredelse af et fremmed Skrift;

4) Anvendelse af Straffelovens § 299;

5) Sikkerhedsforanstaltninger i Henhold til Straffelovens § 38, 2det Stykke;

6) Udvisning af Riget i Henhold til Straffelovens § 16;

7) Forbrydelse af Penge eller Gods;

8) Forbrydelse af Embede, Bestilling, Rang, Titel, Orden eller Hæderstegn:

1

9) Forbrydelse af Næringsadkomst;

10) Forbrydelse af Arveret eller

11) Omstødelse af ægteskab, som er indgået trods et Slægtskabs- eller Svogerskabsforhold, der er ubetinget Ægteskabshindring, eller trods et endnu bestående Ægteskab.

§ 3.

Borgerlige Retskrav på den Sigtede, som følge as strafbare Handlinger, kunne forfølges i Forbindelse med Straffesagen, overensstemmende med de i Kapitel XXXII givne nærmere Regler.