Kapitel II.
Retternes Virkekreds.
§ 4.
Forundersøgelse og enkeltstående Retshandlinger foretages ved Underretten fom Undersøgelsesret. Dog kan det i Sager, som henhore under Landeret, eller ere indankede for Landøret eller for højesteret. undtagelsesvis af Landsrettens eller højesterets Iustitiarius overdrages til et Medlem af Landsretten at handle som Undersøgelsesdommer.
§ 5.
Ved Underretterne behandles og
påkendes i første Instans Sager angående
Lovovertrædelser,
a) for hvilke Straffen ikke kan overstige fængsel:
h) eller som falde under en Straffebestemmelse, der alternativt med andre Straffearter hjemler Anvendelse af Formuestraf, simpelt fængsel, Tvangsarbejde, Ris eller Fortabelse af næringsret, dog at Sigtede eller, hvis han er umyndig, hans værge kan begære Påkendelse ved Landsretten, naar Straffen kan stige til Strafarbejde eller Embeds eller Bestillings Fortabelse.
c) eller for hvilke straffen for 1ste Gang begået Forbrydelse er bestemt alternativt til Fængsel på Vand ug Brod eller Strafarbejde, eller ifølge Straffelovens § 229 til Strafarbejde alene, naar Sigtede afgiver en fuldstændig og troværdig Tilståelse, og han eller hans værge ikke begærer Påkendelse ved Landøret.
d) Sager, hvorunder der enten alene eller i Forbindelse med en Straffepåstand, der horer under Underrettens Påkendelse, nedlægges Påstand om nogen af de i § 2 nævnte følger, dog med Undtagelse af de under Nr. 2 og 4 ommeldte Sager.
Sager, der angå nogen af de i Straffelovene kapitel 9—11 omhandlede Forbrydelser, blive dog altid at behandle ved Landsretterne. Ogsaa andre Sager, som hore under overanklagerens Påtale, kan denne indbringe umiddelbart for Landsretten, naar han af særlige Grunde finder dette hensigtsmæssigt, og Sigtede eller dennes værge samtykker deri.
§ 6.
Ved Landsretterne behandles og påkendes i første Instans de Sager, der ikke efter § § ere henlagte til Underretterne.
Nævninger skulle medvirke, naar Sagen angår Anvendelse af Straffelovens § 299 eller en Forbrydelse, for hvilken Loven hjemler Livsstraf eller, uden at sådant er betinget af Gentagelse, livsvarigt Strafarbejde, så og naar Sagen angår en Forbrydelse, hvorfor der efter Loven kan idømmes Strafarbejde eller Fortabelse af Embede, Bestilling eller Valgret, forsåvidt enten Overanklageren eller Sigtede eller dennes værge begærer det.
Retten for Sigtede til i sidstnævnte Tilfælde at begære Nævningers Medvirkning bortfalder dog, naar han sigtes for en af de i Straffelovens Kapitel 23—27 omhandlede Forbrydelser, og han forhen for en saadan Forbrydelse har været dømt til Strafarbejde, medmindre der er forløbet 10 År efter Udståelsen af denne Straf,
førend den Handling, som Sigtelsen angår, blev forøvet.
Ogsaa i andre Tilfælde end de ovenfor nævnte kan Landsretten, naar Overanklageren og Sigtede eller dennes værge derom ere
enige, bestemme, at Nævninger skulle medvirke.
§ 7.
Ved Anvendelsen af Reglerne i §§ § og 6 kommer, naar Sigtelsen angår forsøg eller Meddelagtighed, den Straffebestemmelse i Betragtning, som vilde være anvendelig, hvis Forbrydelsen var fuldbyrdet, eller Sigtede var Gerningsmand.
§ 8.
Finder Forening af flere Straffesager Sted, og nogen af dem hører under Landøret eller kræver Nævningers Medvirkning, blive de alle at behandle og påkende henholdsvis for Landøret og med Nævninger. Forening af Sager mod flere Sigtede, som adskilte vilde høre under Landøret uden og under Landøret med Nævninger, bor dog kun finde Sted, naar særegne Grunde tale derfor.
§ 9.
Retten prøver i Embeds Medfør, om en Sag hører under dens Virkekreds, og om Nævninger skulle medvirke ved Påkendelsen. Er Domsforhandling ved Landøret begyndt, skal det dog ikke være nødvendigt at afvise Sagen, fordi det findes, at den burde have været anlagt ved Underret. Er Domsforhandling for Nævninger begyndt, kan disses Medvirkning efter Rettens Bestemmelse vedblive, selv om det findes, at Sagen burde have været foretagen uden Nævninger.
§ 10.
Til Landsrettens Virkekreds høre
endvidere Afgørelser i Anledning af Påanke af eller Kæremål mod Underrettens Domme, Kendelser og Beslutninger.