§ 308.

Tiltale rejses i Politisager i Almindelighed ved et af Politimesteren udfærdiget Anklageskrift, hvori Sigtedes Navn og hvad

der ellers udkræves til hans nøjagtige Betegnelse anføres, og den formentlige Forseelse betegnes med saadan Angivelse af Tid, Sted og andre nærmere Omstændigheder, sum måtte udkræves til Forholdets tilstrækkelige og tydelige Betegnelse, og med Anførelse af de Bestemmelser i Lov, Anordning eller Vedtægt, som antages at være overtrådte, og i Henhold til hvilke Straf antages ifalden.

Naar Sigtede er tilstede i Retten, og Politimesteren eller Nogen på hans Vegne der giver Mode, lan Tiltale med dømmerens Tilladelse rejses mundtligt til Retsbogen, og Sagen derefter straks foretages til Domsforhandling.

§ 309.

Antager Politimesteren, at Forseelsen ikke egner sig til højere Straf end en bøde af ikke over 40 Kroner, kan han i Stedet for straks i Overensstemmelse med § 310 at indlevere Anklageskriftet til berammelse af Sagens Foretagelse i Retten, lade det forkynde for Sigtede med en af ham given Påtegning om, at Sigtede, såfremt han vedgår at have gjort sig skyldig i den Forseelse, hvorfor han sigtes, og ønsker saadan afgørelse, kan erklære sig rede til, uden retslig forfølgning, indenfor en nærmere angiven Frist, der efter Omstændighederne af Politimesteren efter Begæring kan forlænges, at erlægge den af Politimesteren for dette Tilfælde angivne bøde. Saadan Erklæring afgives enten ved Anklageskriftets Forkyndelse til den, som iværksætter denne, i hvilket Fald derom gøres Bemærkning på Anklageskriftet, eller inden 8 Dage ved Meddelelse på Politikontoret. På dette fores en særegen Protokol, hvori de i medfør af det ovenanførte udfærdigede Anklageskrifter og de i Anledning af dem afgivne Erklæringer indføres.

Erlægges den vedtagne bøde i rette Tid, eller afsones den, bortfalder videre forfølgning, og saadan afgørelse har da i

16

Tilfælde af Forseelsens Gentagelse lige Virkning med en To ni.

Gaar Sigtedes Erklæring ud på, at han ikke vil afgøre Sagen på den anførte Måde, eller hvis han overhovedet ikke afgiver nogen Erklæring, bliver Anklageskriftet med påtegnet Bemærkning herom at indgive til dømmeren ligesom Anklageskrifterne i Sager, hvori Politimesteren ikke finder Grund til Anvendelse af denne Paragraf.

§ 310.

Naar Anklageskrift er indleveret, berammer dømmeren, forsåvidt han ikke finder, at Sagen straks må afvises i§ 228», snarest muligt Tid og Sted for Sagens Foretagelse og lader Tiltalte tilsige med mindst Aftens Varsel: Forkyndelse af selve Anklageskriftet er ufornøden. Tilsigelsen affattes i Overensstemmelse med Bestemmelserne i i> 151, 2det Stykke og stal særlig indeholde Bemærkning om, at Udeblivelse uden oplyst lovligt Forfald kan bevirke, at Tiltalte anses at vedgå Forseelsen, eller efter Omstændighederne, at han vil blive anholdt.

Hvorvidt Vidner også straks skulle tilsiges eller andre Foranstaltninger til Bevisførelse træffes, beror på dømmerens Bestemmelse. Meddelelse af Bevisfortegnelse finder ikke Sted. Under Tiltaltes Mode i Retten gives der ham fornøden Lejlighed til at opgive de Beviser, han på fin Side måtte ønske forte.

§ 311.

Det er ikke til Hinder for Sagens Fremme, at ingen giver Mode Mi Politimesterens Vegne: dømmeren afhører i dette Tilfælde dennes Vidner.

§ 312.

Udebliver Tiltalte uden oplyst lovligt Forfald, eller nægter han at afgive Forklaring, kan Retten, når der ikke under Sagen er Spørgsmål om højere Straf end bøder, og Omstændighederne ikke findes at tale herimod, anse ham som vedgående For-

seelsen og påkende Sagen uden videre Bevisførelse.

Naar der i en Sag, hvorunder der ikke er spørgsmål om højere Straf end bøder, i Tiltaltes Sted moder en Person, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt fra Tiltalte og er beredt på at meddele de fornødne Oplysninger, kan Retten modtage den således mødtes Forklaringer og Erklæringer og lægge dem til Grund, som om de vare afgivne af Tiltalte selv.

Skal der i et Tilfælde, hvor hverken Tiltalte eller en Forsvarer er mødt, afhøres Vidner, som ere indkaldte efter hans begæring, foretages Afhørelsen af Dommeren.

§ 313.

Angår sagen en Lovovertrædelse, for hvilken der i Loven er hjemlet Straf af bøde eller Konfiskation, kan dømmeren, naar han ikke finder Grund til at betvivle Tiltaltes Skyld, give Tiltalte Adgang til at fe Sagen afgjort ved, at han vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde eller at underkaste sig Konfiskation: Lovens Fastsættelse af bødens størrelse er herved ikke bindende. Vedtager Tiltalte den tilbudte

afgørelse, tilføres det fornødne herom Retsbogen. Saadan afgørelse har i Henseende til Fuldbyrdelse og Gentagelsesvirkning samme Virkning som en Dom.

Er Politimesteren eller nogen på hans Vegne mødt, skal der, inden der gives Tiltalte Adgang til at vedtage Straf, gives den således mødte Lejlighed til at udtale sig om Straffens størrelse.

§ 314.

Findes et Barn under 1§ År skyldigt, men forældrene eller de, som troede Barnet i deres Sted, erklære sig villige til at tildele Barnet en legemlig Revselse i Hjemmet, kan dømmeren, naar han finder, at Omstændighederne tale derfor, afgøre Sagen i Henhold hertil uden at afsige Dom. Dommeren kan betinge Sagens afgørelse på denne Måde af, at Revselsen tildeles under tilsyn af en ved Politiet ansat.

Er Politimesteren eller nogen på hans Vegne nærværende, må der forinden være givet ham Lejlighed til at udtale sig om Sagens afgørelse på denne Måde.

Om den stedfundne afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 315.

Naar dømmeren finder, at Tiltalte er skyldig, men at Sagen efter Brodens Beskaffenhed, såsom navnlig i Tilfælde af første Gang begået ringe Forseelse, egner sig til afgørelse ved en Advarsel, er han berettiget til i Stedet for at afsige Tom at tildele Tiltalte en saadan Advarsel.

Om den trufne afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 316.

Boder på 20 Kr. og derunder, som idømmes eller vedtages i de Sager, der omhandles i dette Kapitel, tilfælde udenfor Kjøbenhavn Retskredsens Politikasse, og i Kjøbenhavn Fattigkassen for Stadsrettens Afdelinger for Straffesager.

Forsåvidt ikke andet foran er bestemt eller følger af Forholdets Natur, skulle de Regler, der ifølge foregående Kapitel, særlig §§ 306 og 307, gælde for andre Underretssager, også komme til Anvendelse i de Sager, som omhandles i nærværende Kapitel.

Sjette Afsnit. Retsmidler mod trufne afgørelser.