Kapitel XXIX.
Nære til højere Ret.
§ 346.
Overfor Rendelser og andre Beslutninger af en Landsret eller en Underret (denne sidste også som Undersøgelsesret), som ikke — eller dog ikke for Tiden — kunne gøres til Genstand for Anke i Medfør af Bestemmelserne i >>§ 317 og 337, kan, forsåvidt det modfatte ikke særligt er bestemt, enhver, overfor hvem Beslutningen indeholder en afgørelse. rejse Næremål til højere Net overensstemmende med de nedenstående regler. Overfor Domme kan kære mål kun rejfen i de i §§ 401 og 405, nævnte Tilfælde.
Mod >tendelser og andre Beslutninger, der afgives under Domsforhandling eller under dennes Forberedelse, kan dog udenfor de Tilfælde. hvor Adgang til ,ta're har særlig Hjemmel i Loven, Næremål kun rejsen, naar og forsåvidt Beslutningen gaar ud på, at Sagen udsættes eller afvises eller ha've^. eller angår Fængsling, Beslag, Ransagning eller lignende, eller pålægger Straf eller Omkostninger, eller er rettet mod nogen, som ikke er Part i Sagen.
I Sager, hvor Anke ordentligvis er udelukket ifølge reglerne i § 345, kan også Næremål af en Part kun rejses med Tilladelse af den overordnede Net, i hvilten Henseende Reglerne om Tilladelse til Anke finde tilsvarende Anvendelse.
§ 347.
Næremålsfristen er i Almindelighed fjorten Tage. regnede fra Afgivelsen af den Beslutning, hvorom Talen er, dog at Bestemmelserne i § 324 finde tilsvarende Anvendelse.
Imod .Nendelser og Beslutninger. l)vor^ ved det pålægges nogen, som ikke er Part i Sagen, og som er til Stede i Retten, at afgive Vidnesbyrd eller Erklæring eller Forklaring som Syns- eller Skønsmand. eller at fremkomme med Dokumenter eller lignende, må Nære, naar Nendelsen eller Beslutningen er afgiven under Domsforhandling, erklæres på stedet og ellers inden tre Dage.
Nære, som overensstemmende med foregående stykke erklæres mod en Beslutning af en Underret, hvorved Fængsling er besluttet som Tvangsmiddel mod nogen, der har vægret sig ved at afgive Vidnesbyrd eller Syn eller Skøn, eller ved at fremkomme med Dokumenter, har opsættende Virkning. I andre tilfælde medfører Nære ikke Opsættelse af Beslutningens udførelse, medmindre det modfatte bestemmes enten af den Ret, som har afgivet Beslutningen, eller af den Net, for hvilken Nære rejses.
§ 348.
>Næremål fremsættes skriftligt for den Ret, hvis Beslutning påklages, eller erklæres mundtligt tit dennes Retsbog. Rejses Kæremål fra Påtalemyndighedens Side, lader denne uden Ophold samme forkynde for Sic^ tede og, naar nogen anden for det foreliggende Spørgsmåls Vedkommende er at betragte som Modpart, tillige for Sidstnævnte, medmindre Påtalemyndigheden i Retten i den Pågældendes Overværelse har erklæret at ville rejse sådant Næremål. Rejses
Næremål af Sigtede eller af nogen, der ikke er Part i selve Sagen, foranstalter Retten under tilsvarende Forudsætning Påtalemyndigheden såvelsom den, der ellers måtte være at betragte som Modpart, underrettet om kære^ målet.
Er Sigtede fængslet, og er der ikke Lejlighed for ham til at rejse Næremål til Retsbogen overensstemmende med foregående Stylte, kan han fremsatte det til den Undersøgelsesrets Retsbog, i hvis Kreds Fængslet ligger, eller til Fængselsbestyrerens Bog (§ 230); Udskrift af Tilførslen bliver da uopholdelig at tilstille den Net, hvis Beslutning påklages. Har Sigtede Forsvarer, er denne Pligtig at bistå ham, så ledes som bestemt i 5§ 31§ andet Stylte.
§ 349.
Forsåvidt den Ret, hvis Beslutning påkæres, ikke i medfør af § 95, ^ 10>> eller § 127 omgør Beslutningen således, at Øjemedet med Næremålet dermed er opnået, indsender den uden Ophold kære skriftet til den overordnede Ret, ledsaget af de fornødne Udskrifter og andre Dokumenter, disse sidste i bekræftede Afskrifter, forsåvidt Originalerne ilte kunne undværes, samt efter Omstændighederne af de Bemærkninger, hvortil der fra Rettens Side måtte finder Anledning.
Såvel den, der har rejst Næremål. som Modparten, kan indgive skriftlige Udtalelser om Sagen til den overordnede Ret: herved gælder det samme, som i foregående Paragrafs to sidste Punktummer er bestemt om selve Næremålet.
§ 350.
Ten overordnede Ret er ikke bunden ved den Bedømmelse af de faktiske Omstændigheder, hvorpå den påklagede Be slutning er grundet. Finder den nye Oplysninger fornødne, giver den, forsåvidt den ikke selv vil foranstalte samme indhentede, de i så Henseende fornødne Pålæg: Be
stemmelserne i § 830, jfr. § 340, treøje Punktum, finde herved tilsvarende Anvendelse: angår Kæremålet en Beslutning af en Undersøgelsesret, kan Landsretten umiddelbart til denne rette de fornødne Pålæg om nye Oplysningers Tilvejebringelse.
Naar særlige Grunde finder at tale derfor, kan den overordnede Ret undtagelsesvis på begæring eller i Embeds medfør anordne mundtlig forhandling; forsvarer bliver i så fald altid at beskikke, medmindre digtede selv har antaget en forsvarer, eller den forsvarer, som allerede er bestikket for l)am, er beføjet til at mode for den overordnede Net og erklærer sig villig hertil.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse og meddeles uden Ophold alle Vedkommende.
§ 351.
Mod Landsrettens afgørelse i et Kæremål kan yderligere >ta?re til højesteret ikke finde Sted, medmindre Højesteret undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil l§ 96). Andragende om saadan Tilladelse må indgives til højesteret inden en Uge, efter at Landsrettens Kendelse er meddelt. På sådant yderligere Kæremål finde Neg lerne i de foregående Paragrafer Anvendelse med de fornødne Lempelser.
>Kæremål kunne i Højesteret forhandles og afgøre^ i det i § 328 ommeldte Udvalg.