Kapitel XXXIV.
Sagsomkostninger.
§ 394.
I Straffesager, som forfølges af en offentlig Myndighed, udredes Omkostningerne ved Sagens Behandling og Straffens Fuldbyrdelse af det Offentlige, med Forbehold af Net til at få dem erstattede efter nedenstående Regler.
Vederlag til valgte Forsvarere og Udgifter i Anledning af Beviser, som Sigtede fremskaffer uden Rettens Foranstaltning, veddømme ikke det Offentlige, ej heller Udgifter, der foranlediges ved Skridt, som en Treøjemand foretager i sin Interesse.
§ 395.
Findes Sigtede skyldig, er han pligtig at erstatte det Offentlige de nødvendige Udgifter, som ere medgåede til Sagens Behandling.
Har Undersøgelsen været rettet på en anden Forbrydelse end den, eller på andre Forbrydelser foruden den, for hvilten Tiltalte dømmes, er han ikke pligtig til at erstatte de derved foranledigede yderligere Omkostninger (jfr. dog §397): kan en Sondring ikke ske, bestemmer Retten, om og hvor stort et Afdrag der bor gøres.
21
Udgifter, der ere foranledigede ved Anke, kære eller Begæring om Genoptagelse, blive ikkun da at udrede af Tiltalte, naar disse Skridt enten have ført til et for ham ugunstigere Udfald eller ere iværksatte af ham selv og ikke have Mt til Forandring til hans Fordel. Er Anke rejst eller Genoptagelse begært af nogen af de i § 318, 3. Punktum, nævnte Personer, er den Pågældende under tilsvarende Betingelser pligtig at erstatte de derved forvoldte Udgifter.
Omkostninger, som ere forårsagede ved Andres Feil eller Forsømmelser, bor ikke falde Domfældte til Last. Retten kan også i dommen begrænse Omkostningsansvaret, naar den finder, at dette ellers vilde komme til at stå i åbenbart Misforhold til Domfældtes Skyld og Vilkår.
Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Landsrettens Personale i Anledning af Rettens Moder udenfor dens Hovedsæde, Rejsegods gørelser til Nævninger, Rejsegodtgørelser og Dagpenge til Overanklageren, som foranlediger ved, at denne har Embedsbolig på et andet Sted end det, hvor Retten holdes, falde ikke Domfældte til Last.
§ 396.
dømmes flere Tiltalte som Meddelagtige i den samme Handling, har Enhver især af dem at erstatte de Udgifter, som hidrøre fra Forhold, der alene vedrøre ham. Med Hensyn til andre Omkostninger pålægger Retten de enkelte Deltagere at udrede en i Forhold til Graden af deres Deltagelse bestemt Andel og kan tillige bestemme, at alle eller enkelte Deltagere skulle hæfte solidarisk.
§ 397.
Frifindes Tiltalte, eller endes Sagen iøvrigt uden at have fort til Sigtedes Domfældelse, påhviler der ham ingen Pligt til at udrede Omkostninger, undtagen forfanvidt disse måtte være forårsagede ved dan-§ tilregnelige og retstridige Handlinger eller Undladelser.
§ 398.
Er Straffesagen foranlediget ved tilregnelige og retstridige Handlinger af Andre end Sigtede, eller ere særegne Udgifter forårsagede ved sådanne Handlinger eller Undladelser (jfr. § 108), påhviler der den Pågældende Erstatningspligt for de Omkostninger, hans Forhold har medført.
Overensstemmende hermed kan det af den overordnede Ret, til hvilken Anke har fundet Sted, pålægges en dømmer at bære Omkostninger, efter at der er givet ham Lejlighed til at fremfore sit Forsvar.
Bortfalder en Straffesag, hvis offentlige forfølgning er betinget af den Forurettedes Begæring, fordi denne tager sin begæring tilbage, kan han efter Overanklagerens eller Politimesterens Pam'tand tilpligtes at erstatte det Offentlige de dette på-førte Udgifter.
§ 399.
Naar en Privat forfølger en Straffesag i Henhold til § 36, 1ste Stykke, udredes Omkostningerne foreløbig af det Offentlige efter Reglerne i § 394, dog derunder ikke indbefattet Vederlag til Sagsøgerens Rettergangsfuldmægtig og Udgifter i An^ ledning af Beviser, son: Sagsøgeren fremskaffer uden Rettens Foranstaltning: ender Sagen uden at fore til Sigtedes Domfældelse, er Sagsøgeren pligtig at erstatte såvel de det Offentlige påførte Udgifter som og Sigtede sådanne Udgifter, der ere det Offentlige uvedkommende, og som Retten ikke skønner ufornødne.
Domfældes Sigtede, blive de af Sagsøgeren afholdte nødvendige Udgifter, som ikke allerede i medfør af nærværende Paragrafs første Punktum ere udredede af det Offentlige, af dette at godtgøre ham. Sagsomkostninger blive at pålægge Domfældte overensstemmende med de for offentlige Sager gældende Regler.
§ 400.
Om Erstatning af Omkostninger træffer Retten Afgørelse ved dommen eller, naar Sagen endes uden Dom, ved Kendelse.
Er Spørgsmålet om Erstatning af Omkostninger ved enkelte Retshandlinger eller Afsnit i Sagens Behandling uafhængigt af Sagens Udfald, kan der straks derom træffes Afgørelse ved Kendelse.
Treøjemand, hvem det pålægges at erstatte Omkostninger, bor der forinden være givet Lejlighed til at udtale sig heroin, for^ såvidt ikke særegne Forskrifter ere givne, såsom med Hensyn til udeblevne Vidner.
§ 401.
Naar en Tom er påanket, prøver den overordnede Ret Omkostningsspørgsmålet, forsåvidt dettes Afgørelse afhænger af Ankens Udfald, eller det særlig er inddraget under Anken. En tilsvarende Regel gælder, naar Kæremål rejses mød en Kendelse, der har pålagt Erstatning af Omkostninger i Forbindelse med Straf eller lignende følger. I andre Tilfælde kan Kæremål rejses mod Rettens afgørelse af Omkostningsspørgsmål, naar Afgørelsen er uafhængig af Sagens Udfald, og de pålagte Omkostningers Beløb kan antages at ville overstige 40 Kr.
Foranstående Regler gælde også med Hensyn til Fastsættelsen as Vederlag til offentlige Anklagere, hvor derom bliver Spørgsmål, og til beskikkede Forsvarere.
Omkostninger, som det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i Lov om den borgerlige Retspleje foreskrevne Regler.