Indhold
- Proceskommissionen af 1892. Offentliggjort 1899
- Udkast til Lov om Strafferetsplejen. Udarbejdet af den ved allerhøjeste Reskript af 11. Mai 1892 nedsatte Proceskommission. Kjøbenhavu. Trykt hos J.H. Schulz 1899.
- Indholdsoverligt.
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Andet Afsnit.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Kapitel XIV.
- Kapitel XV.
- Kapitel XVI.
- Kapitel XVII.
- Kapitel, XVIII.
- Kapitel XIX.
- Kapitel XX.
- Kapitel XXI.
- Kapitel XXII.
- Kapitel XXIII.
- Kapitel XXIV.
- Kapitel XXV.
- Kapitel XXVI.
- Kapitel XXVII.
- Kapitel XXVIII.
- Kapitel XXIX.
- Kapitel XXX.
- Kapitel XXXI.
- Kapitel XXXII.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel XXXIII.
- Kapitel XXXIV.
- Kapitel XXXV.
- Bemærkninger til det af den ved allerhøjeste Reskript af 11te Mai 1892 nedsatte Proceskommission udarbejdede Udkast til Lov om Strafferetsplejen. Kjøbenhavn. Trykt hos I. H. Schultz. 1899.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Andet Afsnit.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Kapitel XIV.
- Med Hensyn til de enkelte Paragraffer skal følgende bemærkes:
- Kapitel XV.
- Kapitel XVI.
- Kapitel XVII.
- Kapitel XVIII.
- Treøje Afsnit.
- Kapitel XIX.
- Kapitel XX.
- Fjerde Afsnit.
-
Kapitel XXI.
- nærværende Kapitel indeholder i forkortet og simplificeret Form Regler, hvis Bestemmelse i det hele svarer til, hvad der i det tidligere Forslag søgtes opnået ved Reglerne i dettes 4de Afsnit. Kapitel I. og II., dog med den Hovedforskel, at nærværende Udkast ikke har optaget det tidligere førstags særlige „Henvisnings"-Stadium.
- § 216.
- § 217.
- § 218.
- §§ 219 og 220.
- § 221.
- § 222.
- § 223.
- § 224.
- § 225.
- §§ 226 og 227.
- § 228.
- § 229.
- § 230.
- Kapitel XXII.
- Kapitel XXIII.
- Kapitel XXIV.
- Femte Afsnit.
- Kapitel XXV.
- Kapitel XXVI.
- Sjette Afsnit.
- Kapitel XXVII.
- Kapitel XXVIII.
- Kapitel XXIX.
- Kapitel XXX.
- Med Hensyn til Kapitlets enkelte Paragraffer stal følgende bemærkes:
- Syvende Afsnit.
- Kapitel XXXI.
- Med Hensyn til de enkelte Paragraffer stal følgende bemærkes:
- Kapitel XXXII.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel XXXIII.
- Niende Afsnit.
- Kapitel XXXIV.
- Kapitel XXXV.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel XXXVI.
Alle forekomster
Kapitel XXXII.
Påtale af borgerlige Krav under Straffesager.
§ 377.
I Politisager samt i Sager, der på-dømmes ved Undersøgelsesretten (§ 302), kan Erstatning hos Tiltalte tilkendes den Forurettede for den ved Forbrydelsen forvoldte Skade, naar han herom har fremsat Begæring for Retten, hvortil der, forsåvidt Sagens Beskaffenhed dertil giver Anledning, bor gives ham Lejlighed.
Under andre offentlige Straffefager har vedkommende Påtalemyndighed, naar dette kan ske uden væsentlig Ulempe, efter Begæring af den Forurettede at forfølge de for denne ved Forbrydelsen begrundede borgerlige Krav på Tiltalte. Som følge heraf bor der, forsåvidt Sagens Beskaffenhed dertil giver Anledning, under Forundersøgelsen gives den Forurettede Lejlighed til at erklære, om han begærer sig tilkendt Erstatning under Sagen. Er dette ikke sket, eller rejses Tiltale uden forudgående Forundersøgelse, bor Påtalemyndigheden så betimeligt give ham Lejlighed til at erklære sig, at fornøden Påstand kan blive optagen enten i Anklageskriftet eller i alt Fald i Stavningen.
Forsåvidt særlige Beviser måtte blive at fyre under Domsforhandlingen til Støtte for et borgerligt Krav, bor Påtalemyndigheden angive disse i sin Bevisfortegnelse eller i et Tillæg til denne (jfr. §§ 219 og 221).
§ 378.
Retten kan på ethvert Trin nægte et borgerligt Kravs forfølgning under Straffesagen, naar den finder, at dets Behandling under denne ikke kan ske uden væsentlig Ulempe.
Den Forurettede kan på ethvert Trin indtil Sagens Optagelse til Tom tage sin begæring efter § 377 tilbage med Forbehold af Adgang til at påtale Kravet i den borgerlige Retsplejes Former.
20
§ 379.
Finder Retten, at de Oplysninger, der foreligge til Støtte for en Påstand, som er fremsat i Henhold til de foregående Paragrafer, ere ufuldstændige, eller at den Domfældelse eller Frifindelse, som finder Sted for Straffespørgsmålets Vedkommende, ikke vil medføre en Afgørelse i samme Retning af den heromhandlede Påstand, bliver denne ikke at tage under Påkendelse.
I ethvert Tilfælde, hvor Retten ikke har påkendt et under Sagen påtalt borgerligt Krav, står det den Forurettede frit for at påtale dette i den borgerlige Retsplejes Former.
§ 380.
størrelsen af den Erstatning, som tilkendes den Forurettede, fastsættes af Retten. I Nævningesager kan dog Retten, naar hertil er særlig Grund, forelægge Nævningerne Spørgsmål, såvel om Skade er bevirket ved Forbrydelsen, som om Erstatningens størrelse. Ved Stemmegivningen om Erstatningens størrelse bliver den Sum gældende, som har over Halvdelen af Stemmerne for sig, naar dertil medregnes de Stemmer, som ere afgivne for et højere Beløb.
§ 381.
I Sager, som forfølges af den Forurettede, gøres borgerlige Krav gældende på samme Måde som Påstanden om Straf.
§ 382.
Påankes dommen for Straffepåstandens Vedkommende, bliver også dens Afgørelse vedrørende de under Straffesagen påtalte borgerlige Krav at prøve af den overordnede Ret, forsåvidt den afgørelse, der træffes for Straffepåstandens Vedkommende, man bestemme Afgørelsen med Hensyn til bemeldte Krav. Ellers omfatter den overordnede Rets prøvelse ikke de bor gerlige Krav, medmindre disse udtrykkeligt ere inddragne under Anken, jfr. dog næstsidste Stykke.
Også i Henseende til Anke har Påtalemyndigheden at varetage den Forurettedes Tarv, naar fornøden Begæring fra denne foreligger. Reglerne i § 378, 1ste Stykke, og § 379 finde også her tilsvarende Anvendelse.
Omfatter Påanken af en Underretsdom også Bevisbedømmelsen, blive de for Underretten rejste borgerlige Krav at undergive Landsrettens prøvelse, naar ikke baade Tiltalte og den Forurettede udtrykkeligt have frafaldet dette: sådanne Krav kunne derhos i dette Tilfælde fra nyt af inddrages under Sagen i samme Udstrækning, som om Sagen var indbragt for Landsretten som første Instans.
kære finder ikke Sted overfor Rettens Beslutninger vedrorende borgerlige Krav.
§ 383.
Overfor Rettens afgørelse angående et ved dommen påkendt borgerligt Krav står særskilt Anke i den borgerlige Retsplejes Former såvel Tiltalte som den Forurettede åben, naar afgørelsen vilde kunne påankes efter Reglerne i Lov om den borgerlige Retspleje. Saadan Anke kan ikke grundes på, at Afgørelsen er urigtig som følge af en fejlagtig Bedømmelse as Beviset.