Forkyndelser og Meddelelser.

Ogsaa dette Kapitel er i alt væsentligt overensstemmende med det tidligere Forslag. Bortset fra nogen, af Tydelighedshensyn foretagen, Paragraf-Omflytten og nogen

redaktionel Ændring (bl. a. har man forbeholdt Ordet „Forkyndelse" som Betegnelse for de i § 81 omhandlede Meddelelser) er der af Forandringer kun Grund til at fremhæve følgende:

Allerede den Omstændighed, at Indkal« delse til Domsforhandling af Tiltalte, Vidner, Syns« og Skønsmænd ved §§ 226 og 227 er overladt til Overanklageren, har bevirket, at Kapitlet ikke længere kunde indskrænkes til kun at omfatte de fra Retten udgående Meddelelser (jfr. endvidere § 217 og § 322).

I Begyndelsen af 8 82, 2det Stykke, er Neglen om, at de for en Retskreds beskikkede stævningsmænd ere pligtige at besørge alle Forkyndelser indenfor grænserne af vedkommende Netskreds, udeladt, da Retskredsene kunne blive så store, at det bliver nødvendigt at dele dem i flere Stævningsmænds-distrikter.

I § 84 d er indføjet et 2det Punktum, hvorved Reglen er bragt i Overensstemmelse med § 3. 1ste Punktum, i Lov om Forandring af visse processuelle Frister m. m. af 11. April 1890. Ihvorvel denne Paragraf af højesteret er antaget ikke at angå kriminelle Sager, er der dog ingen Tvivl om, at det vil være praktisk at gøre den fornævnte Del af Paragraffen anvendelig også på sådanne.

Med Hensyn til Kapitlets enkelte Paragraffer stal følgende bemærkes:

§ 81.

Med de under 1. nævnte Tilsigelser og Meddelelser jævnføres henholdsvis §§ 151, 208. 226, 30§ og 310; §§ 217, 303, 304 og 309; §§ 220 og 303; § 254, 5te Stykke: §§ 322 (325), 338 og 348.

Med de under 2. nævnte jævnføres § 104, § 116, 2det Stykke og § 227.

§ 83.

Den i Slutningen af denne Paragraf givne Regel om, at Stævningsmanden i særdeles påtrængende Tilfælde skal tilkalde „en god Mand" som Vidne, er naturligvis ikke således at førstå, at Stævningsmanden stal kunne pålægge hvilkensomhelst god Mand. han vil, at følge med ham. I Udkast til Lou om Retsafgifter § 7§ er ansat et sådant Vederlag for den „gode Mand "s Virksomhed, at Reglen kan blive praktikabel.

§ 84.

den i „a" indeholdte Regel gaar i Henseende til Adgang og Pligt til Forkyn-

delse for den Vedkommende personlig et godt Stykke videre end Loven af 11. April 1890 (jfr. sammes § 3. 1ste Stk. in tins.). Da imidlertid Forkyndelse for Pågældende selv under alle Omstændigheder giver den største Betryggelse, er den her givne Regel formentlig at foretrække, og da særlig for kriminelle Sagers Vedkommende, hvor den Pågældende netop let kan tænkes at sty sin Bopæl eller sit sædvanlige Opholdssted.

Det i det nævnte Stykke indeholdte Pålæg til Stævningsmandene må iøvrigt forstås således, at disse, hvis de forud vide eller ved Henvendelse på den Pågældendes sædvanlige Opholdssted . få at vide, hvor han kan træffes indenfor Retskredsen, bor begive sig til det pågældende Sted. Forsåvidt de ikke træffe ham der, men vises andetsteds hen og således måske fremdeles, beror det naturligvis til syvende og sidst på et skøn, i hvor vidt Omfang de skulle følge sådanne yderligere Henvisninger. Er den Søgte en bosiddende Mand, om hvem der ingen Grund er til at antage, at han forsætlig holder sig skjult, vil Vanskeligheden ved at træffe ham personlig i Reglen ikke være uoverkommelig. Hvis den Søgte derimod må antages forsætlig at holde sig skjult og det endogså for dem, der under almindelige Forhold kende hans Opholdssted, eller hvis i alt Fald den Besked. stævningsmændene få af dem, der ere nærmest til at give Besked, ikke gør noget pålideligt og bestemt Indtryk, må Stævningsmæn- dene, lige såvel som naar siet ingen Oplysning er at få, være berettigede til at gå frem efter Reglerne i Litra „d" eller eventuelt Litra „o". At stævningsmændene iøvrigt i Tvivlstilfælde hellere må gøre for meget end for lidt for at træffe den Pågældende personlig, forsåvidt sådant blot kan ske uden skadeligt Tidsspilde, følger bl. a. af Reglen i Slutningen af nærværende Paragraf. — Forsåvidt det på Bopælen (Kontor etc.) meddeles Stævningsmændene, at Vedkommende midlertidig opholder sig i Udlandet, ville de have at foretage Forkyndelsen efter Reglerne i Litra „d" (jfr. § 87). — Meddeles det dem, at Vedkommende midlertidig opholder sig i en anden Retskreds, kunne de, om de have Tid dertil, og det ikke kræver særlige Udgifter, selv begive sig til Pågældendes Opholdssted for at foretage Forkyndelsen (jfr. §82, 1ste Stykke in tins); i modsat Fald må de tilbagelevere Meddelelsen som derefter må sendes til Forkyndelse i Overensstemmelse med § 83.

Ordet „Sted" i slutningen af Litra „a" må forstås overensstemmende med den Tanke, der ligger bagved den pågældende Regel, nemlig at de omhandlede Hand-

linger ikke må forstyrres. Der vil således f. Eks. ikke være Noget i Vejen for, at en stævning forkyndes for en Graverkarl, der arbejder i den ene Ende af en større Kirkegård, samtidig med at der er Begravelse i den anden.

Politiets Stilling, naar Forkyndelsen i Henhold til Litra „o" henvises til det, må bestemmes dels ved de for dette særlig givne Regler, dels ved Kapitlets almindelige Regler, men dels endelig også ved Analogien af de for stævningsmændene givne Regler. Heraf følger bl. a., at Politiet, der efter at have fået Meddelelsen overleveret til Forkyndelse, hurtigst muligt stal sætte sig i Bevægelse (jfr. Litra „c" in fine). først og fremmest bor rette sine Bestræbelser på at foretage Forkyndelsen for den Pågæl- dende personlig, hvis han er her i Landet, samt at Forkyndelsen bor foretages af 2 Personer.

§ 90.

Under denne Paragraf falder f. Eks. Underretning til Parterne om Retsmøder, som de ere berettigede, men ikke Pligtige at overvære (jfr. f. Eks. §§ 207 og '331). Navnlig mærkes, at alle Meddelelser fra Retten til Påtalemyndigheden gå ind under Reglen, også de, for hvilke der i tilsvarende Tilfælde er givet særegne Regler, naar Meddelelse sker til den Sigtede. Sådanne Med' delelser bor nemlig foregå på den Måde, som er almindelig ved Meddelelser mellem offentlige Myndigheder.

Udenfor nærværende Paragrafs Regler falde selvfølgelig Tilsigelser efter §§ 105 og 129.