§ 12.

Ingen må medvirke som Dommer eller nævning i en Straffesag, naar han

1) selv er Part i Sagen eller er forurettet ved Forbrydelsen eller er interesseret i Sagens Udfald,

2) er beslægtet eller besvogret med Sigtede i op- eller nedstigende Linie eller i Sidelinien så nær som Søskendebørn, eller er Sigtedes ægtefælle. værge, Kurator, Adoptiv- eller Plejefader, Adoptiv- eller plejeson,

3) er beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende Linie eller beslægtet i Sidelinien så nær som søskende med den Forurettede, den i Sagen optrædende offentlige Anklager eller Politiembedsmand, eller den Forurettedes Rettergangsfuldmægtig eller Sigtedes Forsvarer,

4) eller har aflagt Vidnesbyrd eller været Syns- eller Skønsmand i Sagen eller handlet i den som offentlig Anklager, Politiembedsmand, Rettergangsfuldmægtig for den Forurettede eller som Forsvarer;

5) et heller naar nævningen har handlet som Dommer i Sagen, eller naar Dommeren har handlet som Dommer eller nævning i Sagen ved den underordnede Instans.

Den Omstændighed, at Dommeren, fordi flere Embedsvirksomheder ere forenede i hans Person, tidligere af den Grund har haft med Sagen at gøre, medfører ikke Inhabilitet, naar der ikke efter de foreliggende Omstændigheder er Grund til at antage, at han har nogen særegen Interesse i Sagens Udfald.

§ 13.

I de i foregående Paragraf omhandlede Tilfælde er dommeren, hvis han er Enkeltdommer, Pligtig efter Kendelse, afsagt af ham selv, at vige sit sæde. Beklæder han Retten i Forening med andre Dommere, er han pligtig at gøre Retten Meddelelse om de Omstændigheder, som i følge foregående Paragraf formenes at medføre hans Inhabilitet, ligesom ethvert andet Medlem af Retten, der måtte være bekendt med sådanne Omstændigheder, er berettiget og forpligtet til at rejse Spørgsmål derom, hvor efter afgørelse træffes ved Kendelse af Retten, uden at han selv er udelukket fra at deltage i Påkendelsen af Spørgsmålet.

§ 14.

Parterne kunne ikke blot fordre, at en dommer. stal vige sit sæde i de i § 12 angivne Tilfælde, men enhver af dem kan fremsætte Indsigelse mod, at en Dommer beklæder Retten, naar andre Omstændigheder foreligge, som ere egnede til at vække Tvivl om hans fuldstændige Upartiskhed. I Tilfælde af den sidstnævnte Beskaffenhed kan

også en Dommer selv, naar han frygter for, at Parterne ej kunne have fuld Tillid til ham. vige sit sæde, selv om ingen Indsigelse mod ham fremsættes. Beklædes Retten af flere Dommere, kan enhver af disse rejse det Spørgsmål, om nogen af Rettens Medlemmer på Grund af Omstændigheder af heromhandlede Art bør fratræde.

De Spørgsmål, der måtte opstå i Henhold til nærværende Paragraf, afgøres på samme Måde, som i § 13 er bestemt med Hensyn til de i § 12 omhandlede Tilfælde.

§ 15.

Spørgsmålet om en Dommers Fratræden bor så vidt muligt rejses, for Forhandlingen begynder. Det kan afgøres, uden at Parterne have haft Adgang til at ytre sig derom.

§ 16.

kendelser, hvorved en Underretsdommer erklærer at ville vige sit sæde, eller hvorved

det pålægges en Dommer i en Kollegialret at vige sit sæde, eller hvorved en nævning udelukkes, ere ikke Genstand for Anke eller kære. Imod Kendelser, hvorved Indsigelser imod en Dommers eller nævnings Habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Naar det strax forlanges, kan i denne Anledning en kort Udsættelse af Sagen tilstås.

§ 17.

Fra det Øjeblit, da Retskendelse for, at en dommer stal vige sit sæde, er afsagt, er denne Dominer tun berettiget til at foretage sådanne Handlinger i Sagen, som ej kunne opsættes.

§ 18.

De om dommere givne Forskrifter finde også anvendelse på Retsskrivere. Afgørelsen af Habilitetsspørgsmålet træffes af Retten.