Indhold
- Proceskommissionen af 1892. Offentliggjort 1899
- Udkast til Lov om Strafferetsplejen. Udarbejdet af den ved allerhøjeste Reskript af 11. Mai 1892 nedsatte Proceskommission. Kjøbenhavu. Trykt hos J.H. Schulz 1899.
- Indholdsoverligt.
- Første Afsnit.
- Andet Afsnit.
- Tredie Afsnit.
- Fjerde Afsnit.
- Femte Afsnit.
- Sjette Afsnit.
- Syvende Afsnit.
- Ottende Afsnit.
- Niende Afsnit.
- Tiende Afsnit.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Andet Afsnit.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Kapitel XIV.
- Kapitel XV.
- Kapitel XVI.
- Kapitel XVII.
- Kapitel, XVIII.
- Kapitel XIX.
- Kapitel XX.
- Kapitel XXI.
- Kapitel XXII.
- Kapitel XXIII.
- Kapitel XXIV.
- Kapitel XXV.
- Kapitel XXVI.
- Kapitel XXVII.
- Kapitel XXVIII.
- Kapitel XXIX.
- Kapitel XXX.
- Kapitel XXXI.
- Kapitel XXXII.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel XXXIII.
- Kapitel XXXIV.
- Kapitel XXXV.
- Bemærkninger til det af den ved allerhøjeste Reskript af 11te Mai 1892 nedsatte Proceskommission udarbejdede Udkast til Lov om Strafferetsplejen. Kjøbenhavn. Trykt hos I. H. Schultz. 1899.
- Første Afsnit.
- Kapitel I.
- Kapitel II.
- Kapitel III.
- Kapitel IV.
- Kapitel V.
- Kapitel VI.
- Kapitel VII.
- Kapitel VIII.
- Kapitel IX.
- Kapitel X.
- Andet Afsnit.
- Kapitel XI.
- Kapitel XII.
- Kapitel XIII.
- Kapitel XIV.
- Med Hensyn til de enkelte Paragraffer skal følgende bemærkes:
- Kapitel XV.
- Kapitel XVI.
- Kapitel XVII.
- Kapitel XVIII.
- Treøje Afsnit.
- Kapitel XIX.
- Kapitel XX.
- Fjerde Afsnit.
-
Kapitel XXI.
- nærværende Kapitel indeholder i forkortet og simplificeret Form Regler, hvis Bestemmelse i det hele svarer til, hvad der i det tidligere Forslag søgtes opnået ved Reglerne i dettes 4de Afsnit. Kapitel I. og II., dog med den Hovedforskel, at nærværende Udkast ikke har optaget det tidligere førstags særlige „Henvisnings"-Stadium.
- § 216.
- § 217.
- § 218.
- §§ 219 og 220.
- § 221.
- § 222.
- § 223.
- § 224.
- § 225.
- §§ 226 og 227.
- § 228.
- § 229.
- § 230.
- Kapitel XXII.
- Kapitel XXIII.
- Kapitel XXIV.
- Femte Afsnit.
- Kapitel XXV.
- Kapitel XXVI.
- Sjette Afsnit.
- Kapitel XXVII.
- Kapitel XXVIII.
- Kapitel XXIX.
- Kapitel XXX.
- Med Hensyn til Kapitlets enkelte Paragraffer stal følgende bemærkes:
- Syvende Afsnit.
- Kapitel XXXI.
- Med Hensyn til de enkelte Paragraffer stal følgende bemærkes:
- Kapitel XXXII.
- Ottende Afsnit.
- Kapitel XXXIII.
- Niende Afsnit.
- Kapitel XXXIV.
- Kapitel XXXV.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel XXXVI.
Alle forekomster
Andet Afsnit.
Midler til Tagens Oplysning m. m.
Indledningsvis stal bemærkes, at Kommissionen dels har fundet det mest Praktisk at give førstagets Kapitler fortløbende Numre helt igennem, dels har ment at opnå en simplere og mere overskuelig Ordning af Stoffet i nærværende Afsnit ved nogen Ændring i det tidligere førstags Kapitel-Inddeling og Kapitel-Rækkefølge. Forholdet er i så Henseende det, at:
nærværende Udkasts Kapitel XI. (Vidner) svarer til det tidligere førstags 2det Afsnit, Kapitel II.;
Kapitel XII. (Besigtigelse, Syn og Skøn) til det tidligere førstags 2det Afsnit, Kapitel
Kapitel XIII. (Beslaglæggelse) til det tidligere Forslags 2det Afsnit, Kapitel I., 2den og 3dje Afdeling;
Kapitel XIV. (Ransagning) til det tidligere førstags 2det Afsnit, Kapitel I., 1ste Afdeling ;
Kapitel XV. (Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten) til det tidligere førstags 2det Afsnit, Kapitel IV., 1ste Afdeling, og Kapitel V.;
Kapitel XVI. (Anholdelse) til det tidligere Forflags 2det Afsnit. Kapitel IV.. 2den Afdeling;
Kapitel XVII. (fængsling) til det tidligere Forflags 2det Afsnit, Kapitel IV., 3dje Afdeling. Hertil er så som sidste Kapitel i dette Afsnit føjet
Kapitel X VIII. (Beslag på Sigtedes Formue, så og om Forbud mod Foreninger og Skrifter), der vel kun til Dels omhandler Midler til Sagens Oplysning, men som svarer til det tidligere Forflags 2det Afsnit, Kapitel IV., 4de Afdeling, og Kap. VI.
Endvidere er det fundet rettest at lade de to Paragraffer, hvormed 2det Afsnit i det tidligere Forflag indlededes (§§ 110 og 111) udgå. De ere efter den Måde, hvorpå de følgende Kapitler, ere affattede, ikke nod« vendige, og kunde på den anden Side, som de stod i det tidligere Forslag, lede ind på den Misforståelse. at Anvendelsen af de straffeprocessuelle Oplysningsmidler, og da særlig af Vidneafhøring for Retten, skulde være udelukket i en Række til Dels vigtige Tilfælde. hvor den nugældende Ret hjemler Anvendelsen af sådanne. Der tænkes herved på de Undersøgelser. derefter nugældende Ret sinde Sted — og det selv om der ikke in casu er nogen særlig Grund til på Forhånd at formode en Forbrydelse — i Ildebrandstilfælde. ved Fund af Lig. ved Søulykker (jfr. herved særlig Lov Nr. 72 af 12te April 1892 §§ 9 og 11) etc., såvelsom på de mange Politiretsforhør, der optages i andet Øjemed end at opspore Forbrydelser, således navnlig i Forsørgelsessager. Man har derfor foretrukket at lade de nævnte Paragraffer udgå og samtidig at optage den i Udkastets § 406 indeholdte Regel, hvorefter hele den i den angivne Retning bestående Retstilstand, hvad enten den nu hviler på speciel Lovhjemmel eller er direkte fremtvungen af en praktisk Nødvendighed. vedbliver at bestå, indtil eventuelt en særlig Lov desangående måtte blive given.
Naar man har befrygtet, at Udeladelse af de omtalte Paragraffer skulde være ensbetydende med at udlevere de straffeprocessuelle Oplysningsmidler til Anvendelse efter Øvrigheds-Myndighedernes fri Forgodtbefindende, forsåvidt de pågældende Midler da ikke sætte særlige Vilkår for deres Anvendelighed, og at det navnlig herefter vilde stå i disse Myndigheders Magt at rekvirere Vidne-Forhor om alt muligt, som de kunde ønske at få Oplysning om. da beror dette på en Misforståelse. Vidnepligt etc. foreligger — bortset fra
Civilprocessen — kun. hvor der enten er Grund til at formode en Forbrydelse, eller hvor der foreligger en i speciel Lov eller fast Praksis begrundet Ret og Pligt for det Offentlige til at soge et vist Forhold oplyst ad retslig Vej. Afkræves der Vidnesbyrd ud derover, er Vedkommende i sin gode Ret, naar han vægrer sig ved at svare.