Kingo, Thomas JEsus, som skal Verden dømme (DK)

En Psalme under forrige
Melodie:
Om JEsu i Pilati Domhuus,

1.

JEsus, som skal Verden dømme,
Til Pilati Domhuus maa
Under Jødebaand og Tømme
Fuld af spot og skændsel gaa!
For En Hedning, som ey veed
Aff Guds Lov og Hellighed,
Maa hand lade sig anklage,
Ja mod Vold og Uræt tage.

2.

O Du Hykler-Jøde-Skare
Som i Domhuus ey vil gaa,
Men dit Kiøds Urenhed spare,
Passer dog slet intet paa,
At Du kand i Lasters Dynd,
Mord og Løgn og Blodig Synd,
352 Siæl og Hierte slet nedsenke,
Og alt Ont mod Gud optænke.

3.

Du, for hvilken Jorden ryster,
Fra hvis Ansigt Lynet gaar,
Jordens Fyrster slåer og Kryster,
Som et ringe Potte-skaar,
Du, som en Misgiernings Mand,
Dend mand agter ey et grand,
Maa nu staa for onde Munde,Som et Lam blant Ulv' og Hunde.

4.

End vil ey Pilatus være
Saa forhærdet i sin Siæl,
Hand jo, til sin Domstoels Ære,
Spørge vil om Ræt og skiel,
Om hvad Klagemaal og Sag,
De kand føre for en Dag,
Om dend Arme Fanges brøde,
Og hvorpaa de sig mon støde.

5.

Deres gifftig' Edder-Lunger
Puster giennem Løgnens Mund,
Og med skændig Orme-Tunger
Spotter Gud og sandheds Grund;
Hvad de taler det skal staa,
Som en Muur at bygge paa,
Nok er det at De kun sige,
Hand er Ond og uden liige.

6.

Løgn og Last og alle lyder,
Som om nogen siges kand,
353 Ud af deres Munde flyder
Paa dend rene Gud og Mand,
At hand Folk afvender plat
Keyseren at give Skat,
Og sig selv en Konge kalder,
Som ey Dennem vel befalder.

7.

Om sit Rige og sin Krone
JEsus da et Spørßmaal faar,
Men hand svarer, at hans Throne
Udaf ævighed bestaar!
Sandhed, som er slet forhadt
Og i Verden ild' omladt,
Dend vil hand dog Rundt udsige,
Trodtz ald Løgn i Satans Rige.

8.

Selv Pilatus maa bekiende
JEsus hand uskyldig er,
Hvad end de vil forevende
Og hvad Last de paa ham bær:
Men om Jøde-Loven kand
Fælde nogen Sagløs Mand,
Da maa de ham med sig tage,
Bringe, om de tør, aff dage.

9.

Lad de Jøde-halse gale
Løgn og Lyder mens de vil,
JEsus hand vil intet tale,
Svarer ey et Ord der til;
Deres Løgn saa skamløs er
Kiendelig for En og hver,
At hand derfor helst vil tie,
Og Guds egen Dom opbie.

354

10.

O Du reene Gud og HErre,
O Du Guds uskyldig Lam,
Som de onde Dyvr omsperre,
Og paabyrder Spot og skam,
Maa dog du med Tungers snert,
Og med Dragers Edder-stiert
Piskes, slaes og Uræt giøres,
Ja for Ræt og Dom henføres.

11.

Ah! hvad vil Jeg mig da klage,
Jeg et syndigt Kreatur,
Naar min Fiende vil behage
Til at staa for mig paa Luur,
Lyve, skænde, skiære Tand!
Du, min søde Frelsermand,
Har mod sligt uskyldig taget,
Mine Lyders Skændsel draget.

12.

Tau du end, O Fromheds Kilde,
For Pilati Dom og Ræt,
Da vaar det fordi du vilde
Med din Taußhed dølge slet
Ald vor slemme Synd og Last,
Som paa dig vaar ene kast,
Og fordi Du vilde lide,
Satte Du din Ræt til side.

13.

Men naar Døden mig vil stæde
For Guds Dom, Jeg da vel veed
At Du vil for mig fremtræde
Med ald din Uskyldighed,
355 Tale for mig, at Jeg faar
Salighed i dine Saar,
Saa Jeg effter min Ælende
Skal min Gud i Glæde kiende.