Kingo, Thomas LÆnge haver Satan spundet (DK)

Dend Tredie Uge i Faste.

JEsus føres bunden udi Annas og Caiphas Huus.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

LÆnge haver Satan spundet
Snære-garn til JEsu haand!
Synden kraftelig har tvundet
Paa de sterke Helved-baand!
Himlen er i Baand og Bast,
Ja Guds egen Søn er fast!
Hand en Fange nu er bleven,
Og omkring i skiendsel dreven.

2.

See, hvordan de hannem slæber,
(Om hand end velvillig gaar,)
Grumme Hænder, slemme Læber,
Driver, tutter, skiender, slaar!
Hver er fuld aff Hevn og harm,
Frygter dog for stoor Allarm,
Som et Lam i Ulve-Tænder
Maa hand følge hvor de render.

3.

Annas ey er end i Senge,
Vaagen er dend gamle Skalk,
I hans Huus de JEsum trenge
Som en Due til en Falk,
Og derfra til Caipham,
Hvor ham møder spot og skam,
Vold og Uræt paa ham falde,
Oprørt aff ald Ondskabs Galde.

336

4.

Solen alt er under Lide,
Men Rætfærdighedens Sool
JEsus staar hos deres side,
Og for deres spotter-stool;
Lyvset kom til dennem ind,
Dog er hver i sindet blind,
Klerke spørge om hans Lære,
Dend de troede Tant at være.

5.

Vil hand for sin Lærdom tale
Med en sær sagtmodighed,
Løgn tør strax mod sandhed prale,
Knytte Næven, blive vred,
Og en Kindhest give ham
Uden Blusel, uden skam,
Gud maa tage Munde-daske
Aff en Skalk der er kun Aske.

6.

Rætten haver ingen gienge,
Ald Beviisnings Lyvs er slukt,
Medynk er i søvn og senge,
Laas for Kierlighed er lukt!
Vold og Magt kun vaagne er,
Satan Fakkel for dem bær,
Hidser de graahærded Præster,
Til at blive Helved-Bæster.

7.

Falske Vidne nu opsøges,
Og hvo Løgn kand digte best,
Allevegne de opspøges,
De skal sidde Rætten nest!
JEsu Ansigt spyttes paa,
Skiules, slaes, og høre maa,
337 At hand sige skal og giette,
Hvo ham saa tør for-urette.

8.

Sluttet er det Raad og Renke,
At hand dræbes skal og døe,
Hand paa skaansel tør ey tænke,
Hører hvor de Hunde gøe;
At hand skal faa Dødsens Løn,
For hand kalder sig Guds Søn!
Det hand er maa hand ey være,
Gud tør alle Mand vanære.

9.

Lær mig, søde Gud, at giøre
Baand til Vellyst aff de Baand,
Som de onde Jøder føre
Paa din reene Himmel-haand,
Og naar Satan rekker mig
Vellyst-snarer svigelig,
Rek mig da i Sind og Hierte
Huskud aff dit Baand og smerte.

10.

Skal Jeg og for sandhed lide,
Skal Jeg haanlig spyttes paa,
Vil mand mig paa Tunger slide,
Skal Jeg Munde-Baske faa,
Laan mig da, O JEsu, laan
Mig dit Klæde, som til haan
De dit Ansigt med betakte,
Saa vil Jeg det intet agte.

11.

Om ald Verden mig vil hade,
Spende mig i Klaffer-Aag,
338 Ah at Du vil da oplade
Ald din Pines store Bog,
At Jeg der udi kand see
Falske Vidne dig belee,
Trods da alle falske Tunger,
Trods da alle Satans Unger.

12.

Vil mand og med Døden true,
Legge mig ald skiendsel paa,
Gid min Siæl maa da beskue
Hvor Taalmodig mand dig saae,
Der Du viste Dødsens Dom
Kunde ey gaaes uden om,
Saa skal ald din Meen og Møde
Dødsens Tanker mig forsøde.