BREV TIL: Hans Jørgen Uldall FRA: Louis Hjelmslev (1952-12-15)

s

Dr. LOUIS HJELMSLEV

u

Professor v. Københavns Universitet ORDRUPHØJVEJ 40 CHARUOTTENUUND

15/12 52

Kære Uldall, » c lak for dine breve, som jeg har været glad for at faa, og undskyld at jeg ikke har kunnet skrive hurti- gere: grundene hertil er faktisk mange: jeg var hélt udkørt efter min amerikarejse, jeg maa være lykkelig for at jeg befandt mig godt derovre, men da jeg kom hjem kom reaktionen i form af den modtagelighed for infektion, som følger med overanstrengelse: jeg fik en meget ube- hagelig recurrerende feber, som man frygtede var den i Danmark paa den tid grasserende børnelammelse (jeg havde ogsaa de obligate smerter i nakken etc.), men som dog st diagnosticeredes som en art influenza. Ifteraaret har været haardt for mig, ikke mindst i betragtning af de bunker af ting der ventede paa mig ved min hjemkomst. Jeg sukker efter {juleferien, som for mig tillige skal være sommerferien, men sikkerlig ikke bliver det, saasom januar vil være opfyldt af eksaminer og andet halløj.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du maa være ble-

yet utaalmodig« Korrekturen af Outline I fik jeg først en gang i november maaned (i slutningen af maaneden, da- toen har jeg ikke orket at notere, daavidt jeg i øjeblik- ket kan se); havde jeg været i form, ha^/ie jeg naturlig- vis reklameret den fra Hoder. Nu skriver jeg disse linier i anledning af dit brev af 12/12, som paa mig virker som et ultimatum. Du w 1, skriver at jeg skal svare "med det damme": ergo venter {jeg ikke. Brevet kom imorges; jeg forsøgte forgæves idag at komme i telefonisk forbindelse med Diderichsen. laften var jeg til fakultetsmøde og rakte under mødet dit brev over til Diderichsen med paaskrift: "Hvad er dog dette?",

men jeg blev

undgaa et sammenstød med Hammerich) nødt til at gaa, da man var naaet til jjunkt "Eventuelt", ogsaa fordi jeg her-

h

sted imorgen.

■

Imorgen (tirsdag) bliver ganske overordentlig travifc for mig, og jeg kan ikke garantere at jeg naar at faa fat i Diderichsen (som ikke svarede mig underjmødet i aften, undtagen med sit drengeagtige smil). Onsdag og torsdag faar jeg imidlertid tid til at tage hele sagen op. Jeg skriver nu for at sige dig følgende: Jeg har intetsomhelst hørt om nogen diskussion af glossematisk algebra i København i februar (eller paa noget andet tids- punkt). Hele sagen om Outline I og Outline II maa tages op i sammenhæng, og jeg skal forsøge at gøre det om et par dage (jeg skal i hvert fald lade høre fra mig), og i hvert fald i julen. Det kan ikke nytte at du kommer og sætter mig kniven paa struben af hensyn til et eller andet kaad/t indfald af Paul Diderichsen, som jeg intet kender til. Lad'Outline blive en sag mellem dig og mig, i hvert fald indtil'du om faa dage har hørt fra mig. Det beder jeg indstændigt om. Jeg giver fanden i Diderichsens kongresser; sagen i sig selv (dit og mit arbejde) er god nok, og langt vigtigere. Hvis du, af hensyn til dig selv, lægger vægt paa at faa det nu i korrektur fore- liggende, trykt og udsendt snarest, saa vil jeg forstaa det, Hensyn til P.D.’s altid forfjamskede arrangementer finder jegfrunderoridnet indtil det ligegyldige. Jeg vilde V Sel£C©HS helst af alt have, for sggaas skyld, om vi i løbet af januar, kunde gennemdrøfte teoretiske og praktiske spørgs- maal skriftligt, uden indblanding af externe bihensyn. > Der er meget, jeg gerne vilde snakke med dig om i denne sag, nu, som tidligere, indenfor rammerne af det storarte- de samarbejde jeg har ftaft med dig siden 1933. Men nu er klokken tre om natten, og lige i øjeblikket faar det blive ved dette. Du kunde ikke anef< at du ramte mig med dig. n^iv

ultimatumsskrivelse paa et saajusaligt tidspunkt. Me mig altsaa endnu et par døgns nenstand.

Din hengivne

* [XtyU, ^ lAit tf *