ia*ju, ft/., te Buenos Aires, d, 20/6/47-
Kære Hjelmslev, Idag er det "dia de la bandera", dvs en slags Valdemarsdag, og jeg har benyttet fridagen til lidt glossematisk syslen. Bette udbrud begyndte forresten paa en floddamper paa vejen hjem fra Asuncion: jeg tilbragte min 40aars fødselsdag oppe hos Betsy. Vi har faaet mere personale paa kontoret, og jeg er sluppet af med de fleste af mine administrative pligter, saa jeg haaber at der nu kan komme gang i arbejdet. Det er jo desværre saadan at naar man først er kommet ud af det, er inkubationstiden temmelig lang, navnlig mht algebraen, som jeg altid maa sætte mig til at lære forfra. Det vilde være dejligt hvis du ogsaa kunde finde tid til at lave glossematik, saa vi endelig engang kunde faa den Outline bragt til verden.
Tak for dit brev, skrevet før du rejste til Prag; det blev jeg glad for. Jeg er stadig ikke sikker paa at jeg duer til videnskabs- mand: ogsaa videnskabeligt arbejde skal jo gøres færdigt før det er noget værd, og jeg har hidtil aldrig gjort noget færdigt. Det faar nu vise sig i løbet af de næste maaneder om det kan lade sig gøre; af- gøreisen kan ikke udskydes ret meget længere.
Rent personligt har vi det alle tre godt. Betsy har haft godt af at staa paa egne ben, hun ser meget raskere ud nu end da hun rejsete, og hendes nerver har det meget bedre. Hun underviser i engelsk fonetik og studerer guarani og læser spansk og lærer at danse tango og tegner og gud ved hvad. Og der er dejligt i Asuncion: en lille, men meget udstrakt by med haver og træer og blomster og latterligt brolagte gader i solskinnet. Man møder indianere paa gaden med fjer paa hodet og rundt om benene, og der er heste at ride paa og en sindssyg zoologisk have hvor strudsen bor i en model af en dansk landsbykirke. Det er sandt!
. . , Buster voxer stadig i alle retninger. Hun er blevet meget høj (lo/cm, og hun er kun lige fyldt tretten) og temmelig tyk. Hun klarer sig godt i skolen (det manglede sgu ogsaa bare) skønt det foregaar paa td> fremmede sprog. Hun har et godt fonetisk øre, men for at ved-J ligeholde balancen i familien stejler hun som en kilden hoppe naar ordet nævnes. Hun er mere end nogensinde besluttet paa at blive mediciner- 1+0«}e?nikket er hun mest interesseret i fysiologi og har bestemt sig’til at hellige sig videnskaben: dette mærkelige problem at drenge udvikler om^hormonefr6 ®nd piger* Jeg kan kun give meSet vaSe forklaringer Mange venlige hilsener til jer begge,
din hengivne IåLJ~-aaa •
2U/20/6/47. 4 S. 1-2 er en fortegnelse over samtlige mulige klasser bestaaende af sim-, du-, og triplexe led, og de kæder hvoraf de er funktioner. I)et fremgaar heraf at der er 64 mulige klasser, hvoraf kun 32 har funktion til de 46 kæder. S. 3 sr ©ft tilsvarende liste over de 48 kæder og de 32 klasser der har funktion til dem. Det hele ser meget mærkeligt ud: kunde du ikke faa en tam logiker eller anden algebraist til at 3e paa det og forklare os hvad det er vi har lavet? Den talmæssige fordeling ser saaledes ud:
Antal Antal Realiserede Kæder led Klasser Klasser 1 1 1 3 6 6 12 3 15 12 12 4 20 3 9 5 15 6 6 6 6 3 3 7 i 1 3 64 32 48
Forekomsten af de enkelte led fordeler sig saaledes: I i samtlige klasser:
a ab abc ac b bc c ialt 1 1 1 1 1 6 1 1 1 1 12 3 5 5 15 5 5 5 5 *5 4 10 10 20 10 10 10 10 80 5 10 10 15 10 10 10 10 75 6 5 5 6 5 5 5 5 36 7 1 1 1 1 1 1 1 7 ialt 32 32 64 32 32 32 32 25b II i realiserede klasser: a ab abc ac b bc c ialt 1 1 1 1 1 6 1 1 1 1 12 3 3 5 12 5 3 5 3 36 4 1 3 1 1 12 5 4 4 6 4 4 4 4 30 6 3 3 3 3 18 7 1 1 1 1 1 1 1 L
16 32 16 12 l6 12 116
12
3u/20/6/47. 5
Si f. Opløsning af synkretisme. Det maa vel være saadan at en synkretisme er opløselig dersom den indgaar i en relation hvori, uden for synkretismens betingelser, kun eet af de synkretiserede led kan indgaa eller, med andre ord, hvis synkretismen i henseende til mindst een af sine relationer er ækvivalent med kun eet af de indgaaende led. Saaledes med templum. der, naar det har person- og numerus-kongruens med verbet, kun er ækviv lent med domus men ikke med domurn. hvorimod det ikke kan paavises at enten kun £ eller kun b kan forekomme i top/b. 82.15. Her har jeg indført terminologien "lov; transcription" = ideal, "high" = aktualiseret, svarende til "broa,d" - "narrow". 88.23. Det er ikke rigtigt at analyse med relation som inddelingsgrund standser ved taxemet: hvis der foreligger synkretismer, kommer man automatisk videre, og hvis ikke, fortsætter man analogisk. 89.28. Det burde vel siges at fonemdelene (og tilsvarende de plerematiske tajeemdele) ikke nødvendigvis svarer til lyddele (rep. semantiske elementer fundet ad anden vej. 89.29 f. Her er der en fundamental uenighed. Jeg mener at kategorierne dannes efterhaanden som analysen skrider frem, og at de dannes ved syn- tese. Algebraisk er analyse = division, dvs erkendelse af multiplikation (= relation). Kategoridannelse = korrelation = addition af ækvivalente faktorer. (Det er en af de mere iøjenfaldende forskelle mellem vores algebra og logikernes at de kun opererer med addition og multiplikation, medens vi har alle fire regningsarter: division som ovenfor, og subtraktion = afbildning af en mindre kategori paa en større: en naturlig følge af det deduktive princip lige som vor afledning af addition fra multiplikation i stedet for omvendt). Enhedslæren - formentlig = norm - kan ikke være en selvstændig disciplin men maa frem- gaa automatisk af kategorilæren, som jo maa være opstillet under iagt- tagelse af generalisationsprincippet. 94.30 i« Det synes mig af tvivlsom værdi at bruge betegnelsen "sprog" om et saa vidt begreb. Der kan vel næppe være tvivl om at de etniske systemer, og rimeligvis tillige de økologiske, kommer ind under denne definition. Mht selve definitionen: glossemerne er afsnit men kan ikke videreinddeles paa.den angivne maade. 99* Conform, derivatprøve: storartet! 1)1 ff. logistikernes "metasprog" har jeg ingen videre fidus til. Det forekommer mig at vanskeligheden ved at forklare at det er muligt at beskrive sprog i sprog, og endda itet givet sprog paa det samme sprog, er en rent metafysisk konstruktion, der ikke har nogen som helst basis i virkeligheden, og som ilde klæder folk der gør 3ig til af at have manet metafysikken i jorden (sml. Encyclopedia of Unified Science): at remplacere det uartige ord "metafysik" med "metalingvistik" er en temmelig sølle heltegerning. Det forekommer mig at fremgaa af definitionen af det vi i gamle dage kaldte et sprog, og som du nu kalder et dagligsprog, at det maa indbefatte sig selv: hvis dette ikke er tilfældet, kandets paradigmer ikke manifesteres af alle meninger. Det er jo desuden et af de karak- teristiske træk ved glossematiske strukturer at der paa alle trin er mulighed for at et relat, saavel som et korrelat, kan indbefatte sig selv.
4u/20/6/47 • 6
En sprogbeskrivende textdel, fx Mikkelsen* danske grammatik, forekommer mig ikke at adskille sig i princippet fra en hvilken som helst anden specialiseret textdel, fx en beskrivelse af de fluer der formerer sig i de varme kilder paa Island. I sammenligning med en hel text vil en seadan textdel have et begrændset ordforraad, og rimeligvis tillige et begrændset funktionsinventar, men jeg kan ikke se at den paa anden maade adskiller sig fra texten. Mht den glosserne tiske behandling har jeg følgende bemærkninger: da, som du selv siger, "indholdsplan" og "udtryksplan" fra glossematisk synspunkt er arbitrære betegnelser, er det uden glossematisk værdi at opnaa, en parallelisme mellem "sprog" hvis indhold er et sprog og "sprog" hvis udtryk er et sprog. Det eneste man, strængt glossematisk, kan gøre er at paavise existensen af treplanede strukturer, der n turligvis er saaledes beskafne at det er funktionen mellem de to første der er ter- minus i den relation hvis anden terminus er det tredje plan, altsaa: (1 x 2) x 3. Efter min mening vil der, som oven anført, kun blive an- ledning til at erkende konnotationssprog, ikke metasprog. En ganske lignende struktur forekommer i etnologien. Hvis vi akcepterer Thurman Arnolds teori om et indholdsplan i etniske struk- turer (se The Folklore of Capitalism), vil relationen mellem indhold og udtryk være terminus i en videre relation hvis anden terminus er en konnotation. Der findes fx institutioner i USA og i Rusland hvis "udtryk", dvs funktion i samfundet, er identiske men hvis "indhold", dvs funktion i folketroen, er forskellige. Relationen udtryk x indhold er følgelig terminus i en relation hvis anden terminus er"amerikansk" i det ene tilfælde, og hvis anden terminus er "russisk" i det andet. Eller, om man vil, henholdsvis "kapitalistisk" og "kommunistisk". Et andet exempel er relationen mellem renlighed som "udtryk" og sundhed, eller god tone, som"indhold" med konnotationen: nuværende europæisk kultur, og relationen renlighed som "udtryk" og fromlied som "indhold" med konnotationen: tidligere indiansk kultur (de holdt op at tage bad da de blev kristne!) Det maa være paa denne meade historie til sin tid skal skrives. Det er interessant at bemærke at denne nye form for historie lider af samme mangel som lingvistikken, nemlig en paalidelig substanslære for indholdets vedkommende. Yi trænger haardt til en forbedret psykologi.