BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Hans Jørgen Uldall (1952-08-12)

Ordrup, d. 12/8/52.

Kaere Hjelmslev, Tak for dit laenge ventede brev igaar, Hoder og Jeg var ved at blive smaatossede af at vente paa det brev, for vi havde jo ikke regnet med at ms'erne vilde blive forsinket i den grad, derfor telefonopringningen. Nu hersker der i- midlertid stor glaede i Dannevang, og idag til morgen er de begyndt at saette. Der or endnu vanskeligheder med typer fra England, men Danielsen or optimist og mener at det kan naas. Jeg ar meget ked af at der endnu—eller rettere igen—er saa stor forskel mellem din og min glossernetik, ikke mindst da der synes at v- erc meget ringe chance for at vi kan faa det gennemdrøftet mundtligt. Hvis der ikke var andre hensyn at tage, vilde det utvivlsomt vacre bedre at vente med at publicere indtil disse for- skelle kunde blive ironed out, som de Jo erfaringsmaessigt altid kan blive. Men baa.de for forlagets skyld og for min agen synes jeg det er n/d vend igt at der nu kommer et konkret resultat af mit aar i Danmark—au ved Jo nok at de paa Raadhusvej er meget skuffede over ikke at faa hele Outline ud nu i sommer. Nu haaber jeg at vi i de naeste maaneder efter din hjemkomst, kan gennemf/re en regelmaessig skriftlig diskussion og naa til enighed, selv om denne enighed skulde vaere i delvis modstrid med Part I.

Her 9r et par noter til dine bem&erkninger om detaillers s. 14, 'boy's fodnote: This analysis fits certain variants of 'boy'—e.g. 'I have worked in this garden, man and boy, for 30 years'—but not others—e.g. The New Yorker's 'boy, bring Britannia another wave'—where the component 'young' is latent. "Latent” er ganske vist ikke endnu defineret men nu.a kunne forstaas i sin almindelige bemaerkelse. s. 15, "sibling"* jeg vil slaa det op i OED men mener at jeg har ret. s. 16, sequences Bodelsen og jeg er enige om at prooess er vserre fordi det medf/rer forestillingen om forandring. Det er rigtigt at sequence henleder tanken paa tid eller rum—ligesom forl/b—men der findes naeppe noget ord der i forvejen er tilatraekkelig abstrakt. Course ligger vel naarmeat ved forløb men er i andre henseender uheldigt. Jeg vil derfor beholde sequence, selv om Jeg vilde vaere meget ked af terminologiske forskelle, s. 28: ja, rettet saaledess Including a few widows, who were also about, and letting m st-nd for mastar and w for wife, the actual occurrences were as indicated by the following assertions and negations: s. 29: nej. Da der findes kaeder paa tre positive (spr og ski) sk 1 der opereres med tre glosserne tiske pladser. s. 30, "song and danoe": din betragtning er sikkert rigtig for Amerika, hvor man er vant til den slags, men jeg har indtryk af at et af hovedpunkterne for kritikken i Europa er at vores metode er for ornat; endelig. Df. 19: jeg har t; enkt det igennem igen paa baggrund af din kritik roen kan stadig ikke finde en bedre formulering, da der jo skal levnes mulighed for paradigmer paa eet led. Et paradigme er, reelt, defineret vec; en glossematisk plads, og ikke ved at have forskelligo enheder som led. Bemaerkningen s. 31 om at et paradigme er en klasse er paa ingen maade ment som en rettelse. Jeg vil gerne meget staerkt advare mod at opgive adskillelsen mellem con- nexion og relation og mellem equivalence og correlation. Det ynes meget av, ert at faa folk til at fatte forholdet mellem "mulig" og "faktisk" forekomst, men det synes mig at vaere lykkedes i den nuvaerende fremstilling at g/re dette forhold klart ved at opstille de forskellige "faktiske" forekomster i kategorier og derved udt/mme alle muligheder. Diderichs afh. i Hammerich-fest-skr, viser tydeligt at han i hvert fald ikke har fattet det i den gamle formulering: "Tager msn skoleeksemplet paa selektion /vok. — kons./ vil man se, at man derved hsr defineret to klasser af fonemer ved deres mulighed for at staa alene, medens man ved at betegne forholdet mellem adled og overled i gamle maend som underordning, angiver et aktuelt forhold mellem netop denne forekomst (variant, manifestation) af netop disse to ord, der hvert for sig i andre tilfc.eide kan indgaa andre relationer." (s. 96) Diderich er m .aske nok der unwissen- schaftlichste aller wissenschaftler men hans blonde haartotter viser hvad vej vinden

blaeser, of jeg tror altsaa at udskillelsen mellem connexion og relation vilde hu ve sparet selv ham for at sige gfudsn noget sladder. For determination og internependens tilsammen maa man kunne x'lnde en anden terminus end connexion, der jo paa engelsk oven i købet ikke er videre godt i den tyd, da det her i*ke er steerkere end '’forbindelse'' paa dansk} jeg foreslaar coherence. Jeg forstaar ikke helt din skuffelse over kødmasklnen. Vi blev jo i vinter enige on at der ikke i de to centrale strut« skulde analyseres ned under saxernet fordi den videre inddeling skulde foreges i de to eubstansstrata} det var defor ikke faldet mig ind at du ventede dig nogen egentlig genopstandelse. Det. kan vi naturligvis tage op til fornyet drøftelse, men hvis der skal vaere en kødmaskine i gammeldags forstand, maa den i hvert fald høre hjemme i Part II, da det drejer sig om stratified descrip- tions.

I det hele faar jeg det indtryk af dit brev at du mener Part I bliver en fiasko i iimerlka. Det er desvaerre meget sandsynligt at du faar ret, og jeg or ganske klar over at jeg i almindelighed er for britisk indstillet. Det kan jo nu ikke laves om i en fart, og hvis dine og Carls planer bliver til noget, vil det vel rette sig med tiden. Tak for at du trods alt ikke vilde standse udgivelsen. Jeg er kod af at Vibeke ikke vil hava dedikationen, men har naturligvis strax taget den ud. Jeg er ingen ven af dedikationer som jule- og fødselsdagsgaver, men i dette tilfaelde synes jeg at Betsy og, navnlig, Vibeke har lidt aaa meget under bogens fødsel at der er mening i det. Planen om at jeg skulde komme til Bloomington lyder højst interessant, og jeg er apaendt paa at høre om det bliver til noget. Jeg haaber ogsaa at afgørelsen falder snart, for ellers maa jeg jo prøve at finde noget andet. Der er ogsaa spØrgs- maalet oa visum, der jo tager nogen tid at faa i orden, men jeg har vistnok en lille fordel ved at vaere gift med en amerikaner. I hvert fald kan jeg vel naeppe nu naa at vaere i Indiana til 1ste Oktober.

Jeg forstaar godt at du har bet enkeligheder ved at tage hjem via Edinburgh- det er jo en lang og dyr omvej, medmindre du tog et skib til Glasgow i stedet for Southampton. Imidlertid synes jeg det or meget vigtigt at vi faar talt sammen, og hvis jeg paa nogen maade kan, vil jeg mØde dig i London. Men noget bestemt løfte kan jeg jo ikke give før Jeg ved mere om fremtiden. Du maa tre. enge meget til ferie, din stakkel, oven pua den omgang, og jeg haaber du faar en god tur og kommer nogenlunde restitueret hjem} det er skidt at sejl- turen or uaa kort, du kunde have godt af at ligge i daekstol i tre uger, fx sejle hele vejen fra San Francisco. Vil du give mig en adresse saa at jeg evt kan ramme dig i New York paa hjemturen? Mange hilsener til nlg og til Vibeke og de snare Ira

din hengivne

P.S. Hils specielt Roman og tak ham for mig for planen om Paris} jeg kan slet ikke forestille mig hvad dot kan have vaeret. Kommer Eli til London, eller her inden jeg rejser?