BREV TIL: Hans Jørgen Uldall FRA: Louis Hjelmslev (1947-12-08)

(WtM, #/; tø

6/12 47

Kære Uldall, Ja, saa er det paa tide at sige glædelig jul igen. Og lad mig i anledning af nytaarsønskerne, som inkluderes i lu- lehilsenen, paany udstøde et hjertesuk over at vi ikke er hiaanden lidt nærmere. Særligf flittige til at skrive er jo ingen af os. Mit sidste synes at være af 27/6, hvori en kort beretning om min Hecho slovakiske rejse. I september-oktober var jeg saa saa nogenlunde horden rundt med undtagelse af Island. Vibeke var med paa den første del af rejsen, der, som sig hør og bør, begyndte i Lund; dærfra videre til Stockholm og Uppsa- la. 1 Uppsala foretog jeg visse lappiske studier, dog kun af grammofonplader; hovedpunktet var iøvrigt mit fortsatte samarbejde med Saareste om en strukturel beskrivelse af estisk. Jeg tænker nok der kan komme noget ud af det; han er meget flink at arbejde sammen med, og villig til at gaa paa den værste i teoretisk henseende, omend noget langsomt fattende. 1 Stockholm var vi sammen med Sebeok, Bloomington, Indiana, der er en meget flink fyr; han holdt bagefter foredrag i Lingvistkredsen i Kbh under min fraværelse. Desuden var vi en del sammen med Lotz, der nu er kommet til Columbia Univ. Vennen Lindroth var syg og er, som du roaas^e véd, senere død. I Uppsala traf jeg lige Collinder aftenen før han skulde til Amerika, som visiting professor i Bloomington for et aar; endvidere Menzerath, som er der som gæst, og Finnen Ravila, der vikarierer for Collinder, og som er en af de interessan- teste af Finnerne overhovedet. Muligvis véd du, at Bergsland er blevet Konrad Nielsens efterfølger i Oslo; udvalget bestod af Sommerfelt, Vogt, hils Lid, Ravila og Collinder, og de to fremmede og egentlig sagkyndige: Ravila og Collinder, indstil- lede JSesheim, medens Kormærdene holdt paa Bergsland. oiivføl- gelig havde Normæn&ene ret heri; men det hele var lidt mærk- værdigt i i betragtning af at Ravila faktisk har særdeles me.men forstaaelse af de nyere retninger. Min færd til Finland var storartet, og bliver desværre for lang at berette om i enkeltheder. Jeg har aldrig været der før og jeg var meget begejstret. Strukturalismen rider dem jo ikke, ganske vist. I Nyf il olog i ska. sallskapet holdt jeg foredrag (i Helsingfors) hvori jeg forklarede dem at de finske vokaler er akeenxer, hvilket de bar med oprejst pande og for resten med en meget betydelig interesse. Jeg gentog foredraget paa det finske universitet i Aabo under titlen ’Om sproglige strukturtyper’; men alle lingvisterne var fra- værende fra Aabo paa det tidspunkt, og det var tyndt besøgt. Raa tilbagevejen holdt jeg det i Uppsala for et stuvende fuldt auditorium. De unge brænder efter strukturalisme, men bliver holdt nede af de ældre. Saa var jeg lidt i Oslo, fordi Jensen syntes jeg skulde arrangere en lunch dær; jeg besøgte Sommer- felt og Bergsland og saa Vogt, der jo nu er professor i roman- ske sprog, og BorgstrSm, der nu er professor i sammenlignende

sprogvidenskab. Og saa endte jeg i Lund, hvor jeg stedte til de københavnske universitetsfolk: der var paa det traditionel- le besøg derovre. Let var en helt igennem fortræffelig rejse. Jeg havde rigeligt med penge, da Jensen lagde godt til foruden defforskellige fonds, saa jeg kunde i nogen grad nyde godt af Sveriges herligheder, hvoraf der paa det tidspunkt endnu var en del; og i Finland er der dyrt, men dejligt. La jeg nu alligevel har taget et nyt ark papir, kan jeg lige saa godt brede mig lidt derom; Finnerne er helt anderledes end jeg troede; kommer man fra Sverige, synes man de ligner os meget, de er mindre stive og ret temperamentsfulde, desuden overor- dentlig venlige. Lu kora jeg ganske vist paa etmmeget gun- stigt tidspunkt, da de netop sluttede fred med Rusland og som følge deraf var fulde af optimisme; men optimister er de nu i meget høj grad, for videre godt har de jo ikke haft det. Man levede dejligt deroppe, cg studieforholdene er, i hvert fald for finsk-ugriske studier, aldeles ideelle; næppe nogen- steds i verden finder man saa righoldige og saa velordnede "biblioteker og samlinger. Let er et rigtig udmærket miljø at arbejde i, - hvad man ikke vilde have anet hvis man ikke havde været der. Hjemkommen efter de mange maaneders samlede fraværelse fandt jeg naturligvis dynger af sager og forpligtelser. At jeg er dekan i aar, gør ikke pligterne ringere, kilers er interessen omkring glosseraatikken særdeles stor og blomstren- de - jeg har nu et auditorium med adskillige værdige univer- sltetslærere blandt tilhørerne! - løvrigt er det nu blevet til alvor med at jeg kom ind i Rask-ørsted fondet, saa ogsaa det giver lidt arbejde, dog ikke særlig meget. Hu er det Bodelsens mening, at docenturet i engelsk skal opslaas, saa værsgo og søg... Hi kan ogsaa søge i Oslo. Ross vilde jo ikke derop, saa det maatte opslaas igen. Let var en besynderlig historie, at han sagde nej efter at være udnævnt. Men du befinder dig maaske - og i og for sig forhaabent- lig - vedblivende vol i det sydlige. Og din tavshed betyder maaske at du forbereder dine samlede værker. Om ikke før ses vi vel saa til sommer; nu er 1. cirkulære om lingvistkongres- sen kommet, du har maaske ogsaa faaet det; det er altsaa'vir- kelig meningen, at Franskmandene vil have os til Paris. Bag- efter er der orientalistkongres sammesteds, kort derefter ef- ter sigende fonetikerkongres i Geneve, og dærpaa antropolog- kongres (med lingvistisk sektion, som i Kbn i 36 ) i Bruxelles. Saa jeg véd ikke:.bedre, end at vi holder sommerferie sammen i Ardennerne. Jeg har faktisk ikke andre rejseplaner, ud over at jeg skal en extra tur til Paris for at holde forelæsning, og at jeg skal forelæse i Lund og maaske senere i Oppsala, hvor de har faaet blod paa tanden. - Rosetti fra Bucarest har lige været her. Hu mange hilsener, og alt godt. Skriv snart!

Lin