SIGBJØRN OBSTFELDER

✂ Vi talte ikke sammen,
vi tav kun til hinanden,
vi gemte vore Tanker,
til vi engang blev ene.

✂ Fik Døden lagt en Verden
imellem vore Øjne,
jeg saa' dog dine lyse
en Nat fra «Præstens Dagbog».

✂ Du fyldte Rummet om mig
med Evighedens Syner,
og dine stumme Længsler
de hulked i mit Hjerte.

✂ Da skjalv som Stjernestraaler
din Stemmes fjerne Strenge,
da krysted jeg i Vemod
din skønne dybe Sjæl.