BREGNER

✂ Nu, den røde Himmel blegner
og de første Stjerner prikke
gennem Aftnen, vil jeg ligge
bag de store Ørnebregner.

✂ Mens de brede Blade hegner
mig en Hytte med det samme,
aander døsigt jeg den ramme
Vellugt af de grønne Bregner.

✂ Som en Palmeskov sig tegner
Bladevrimlen om mit Leje,
ud den gror paa Mark og Veje,
svøber Jorden ind i Bregner.

✂ Mulden omkring Roden segner
moseblød med blanke Pytter,
og den hele Verden lytter
til et Aandedrag af Bregner.

✂ Og det damper, gror og regner
tungt og hedt helt op til Polen:
Vaargrøn svinger sig om Solen
Jorden klædt i Skov af Bregner.