ROTATION

✂ Hej, rosensmykket farer
vor Klode gennem Rummet,
til alle Livets Skarer
i Døden er forstummet.

✂ Og Solen slaar sit Bælte
af Guld om Jordens Lænder,
og Solen avler Helte,
der blanke Vaaben spænder.

✂ I Græsset gror Violer,
hvis Duft gaar bort med Brisen.
Men tæt om begge Poler
skruer sig fjældhøjt Isen.

✂ Der ligger skjult i Bjærge
en Hær af stærke Kræfter,
som Jordens Kravl af Dværge
ustandset leder efter.

✂ De smedde og de svejse,
de bygge og de hamre,
til Taarn og Værker knejse
og dog til Jord sig klamre.

✂ De fange Solens Varme
og Blæst og Brus af Elve,
i tynde Lednings-Arme
de bundne Kræfter skælve.

✂ En Jord i Hylstre spunden,
i Net og tusind Strømme,
og dog til Banen bunden,
Planet i Solens Tømme.

✂ Med Lavafyr i Lasten
og fragtet med Skeletter
— Livsvimplen højt fra Masten —
vi pløjer Himlens Sletter.

✂ Et Pres af tusind Stempler,
et Spil af glatte Glidere
og Klokkeklang fra Templer,
Gudshuse og saa videre.

✂ Ja, rosensmykket farer
vor Klode gennem Rummet,
til alle Livets Skarer
i Døden er forstummet.

✂ Til Fyrets Blus er slukket
og Havets Kedler slunkne,
de sidste Blomster plukket
og alle Gravkors sunkne.