COLLEONI

✂ (Til Andrea Verrocchios Rytterstatue)

✂ I Venezias Smøgelabyrint
staar han høj, staar han stejl
paa sin knejsende Plint.

✂ Han er langt fra de gyngende Vover.
Han rider som Torden paa Tage,
og Kirkerne tramper han over.

✂ Han staar rejst i de bærende Bøjler.
Med det yderste Led af sin Finger
han Gangeren tøjler.

✂ Generalen af Næverets-Adel
er kun eet med sin Hest, han er støbt
i sin kløftede Sadel.

✂ Han er ikke i Harnisk formummet —
om hans Albu og Lænd, om hans Skuldre
har Malmen sig krummet.

✂ Han er klædt som i pansrede Flager:
naar han rider, saa rasler det ej,
men det brager.

✂ Hans Hjerne er Flamme, hans Hjerte er koldt,
hans Blik er af Bly, hans Øje
en gloende Bolt.

✂ I hans Vrede er Hjul der og Stejle,
naar han løfter sin Højre, da svinger
sig tusinde Plejle.

✂ Da mejes der Menneskeskaar over Vangen,
da hugges i Kød, da skingrer
af Leerne Klangen.

✂ Og hans Sjæl er en ædende Harme —
hvad ænser hans Hest, om den tramper
i Græs eller Tarme.

✂ Han gaar frem som en Krigens Meduse —
dog forstener han ej, han har lært
kun at knuse.

✂ Han blev Høstmand, den raa Bergamasker,
for den havfødte Stad. som med Guld
i Lagunerne plasker.

✂ Han høster, han kapper, han jævner,
han gøder med Lig og med Blod,
hvor paa Hesten han stævner.

✂ Hans Kød var ej Hø eller Halm:
ved sin Død blev han højsat til Hest
i Bronze og Malm.

✂ I Venezias Smøgelabyrint
staar han høj, staar han stejl
paa sin knejsende Plint.