I VILLA D’ESTES HAVE

✂ I Skyggen af Cypresser
gro Kilder frem derinde
og voxe slanke Vandspring,
der Haven overspinde.

✂ Et Kryb af Vandets vævre
sølvblanke hvide Snoge
henbugter gennem Græsset
og hvisler i alle Kroge.

✂ Det spys af Bronzemunde
i lange Marmorkrybber,
hvor blussende Purpurroser
de tunge Ranker dypper.

✂ Det risler, snor og iler
mod dovnende Bassiner,
hvor alle de rappe Strømme
sig dorsk til Hvile slænger.

✂ Ned over Vedbend-Trapper
og grønne Mos-Terrasser
styrter i blanke Kupler
de stride Kildemasser.

✂ De sovende Cypresser
i Villa d’Estes Have
i deres visne Skygger
gemmer en Duft af Grave.

✂ Det gule Marmor smulrer
som Tænder bidt af Ælde,
mens Ornamenterne vadskes
itu af Vandets Vælde.

✂ Og Mosset kravler langsomt
ad Trapper og Galerier —
det dækker og det dæmper,
saa alle Fodspor tier.

✂ Hvor silkeskoet vandred
den skønne Isabelle,
barfodet skrider Tiden
som i en Munkecelle.

✂ De sprukne Marmorvaser
Fontænevandet spilde
— Liljernes Løg er døde,
og Roserne er vilde.

✂ Men i den klingende Stilhed
risles Sanserne skarpe
og lytter til skjulte Kilders
tusindstrængede Harpe.