MULMET

✂ Kommer du som Mulmet
efter lyse Nætter,
Mulm, som Glemselskransen
om min Tinding fletter.

✂ Tunge, mørke Biller
tæt forbi mig summe.
Trætte Stjerner vaagne
søvnige og stumme.

✂ Evigt sukker Vinden
som fra Bambusskove.
Ind i denne Susen
vil mit Hjerte sove.

✂ Over alle Himlens
gyldne Stjerne-Tene
ser jeg Mulmet spinde,
Mulm, det første, ene.

✂ Alle disse Sjæle,
som omkring mig sove,
blafre svagt som blinde
Lygtemænd i Skove.

✂ Hør nu, hvad der sagte
rundt i Verden sukkes.
Se de Blus, som lydløst
under Mulmet slukkes.

✂ Hør, hvor mange Glemte
der i Jorden banker.
Føl, hvor Duggen rinder
over døde Tanker.

✂ Har mit eget Hjerte
tungt og træt sig svulmet
— efter lyse Nætter
kommer du som Mulmet.