SOMMERLIV

✂ Hvor de summer, hvor de synger,
alle disse Myg og Fluer!
hvor de synger —
hopper, krydser gennem Luften
i et Væv af tusind Buer.
Hvor de stimer, hvor de standser
omkring alle Blomsterklynger.

✂ Er det Solens gyldne Traade,
hvori alle Fluer gynger
som i Traade? —
vugger solskinsbaarne fremad,
svinges rundt af Straale-Slynger —
Se, de sejler — se, de suser
som i lette Kastebaade.

✂ Men den hvide Sværmer vakler
om de hvide Liljefakler,
flagrer, vakler,
sødt berust af Blomsteraande,
i et Kaos af Mirakler,
véd ej, hvilken den skal vælge
af de skønne Blomsterrakler.

✂ Danser paa de store Vinger,
danser som et flygtigt Lune.
Vinden svinger
med dens hvide Skørtekrusning,
med dens Følehorn de brune.
Og de store Liljeklokker
i dens Øre sagte ringer.

✂ Alting danser, Møl og Fluer,
danser ind i Solens Flamme
uden Sanser.
Kun et eneste er roligt:
Under Æbletræets Stamme
sidder der en lille Moder
for sit lille Barn at amme.

✂ Se, det spændte Bryst er blottet.
Og den lille Mund sig knuger
fast og suger
al den Fryd og al den Styrke,
Barnet i sin Verden bruger,
— al den tankeløse Lykke,
man med Modermælken suger.