Michaëlis, Sophus Livets Fest (digtet)

LIVETS FEST

Ja, vimpelsmykket danser
vor Klode denne Dag
i sommerdrukne Sanser
til Solens Gildelag.

Hvor alle Klude smælder
mod Himlens Lystigblaa!
Der ringler muntre Bjælder
fra alle Markens Straa.

Det kryber og det kravler,
det synger tyst og lydt,
og Millioner avler
i hver en Møddingpyt.

Hver Rovfugl røver tapper
sit Bytte glad og tryg,
den rappe Svale snapper
i Dans de glade Myg.

48

Den blanke Sol gør syndig
og hidser tusindfold.
Hver Elsker tager myndig
sin Kærlighed med Vold.

Thi alle Skove skinne
og alle Blomster le —
Muldvarpen selv i Blinde
kan Solens Øje se.

Hvad kan med Solen lignes:
Før Dagens Glans gaar ud,
en Jomfru gudvelsignes,
undfanger selv en Gud.