MØLLERNE

✂ Hej, hvor den stærke Nordvind
I Møllesejlet hiver,
saa Armene slaar over
og voldsomt Værket driver.

✂ Derinde bag Kalotten
gaar Hjulet i dens Hjærne,
der males sindigt Rugen
af centnertunge Kværne.

✂ Men nede under Pilene,
hvor Aaens Vande skylle,
den stride Drivkraft sætter
i Fart en anden Mølle.

✂ Og Strømmen skummer sindigt
og driver Hjulet mut
og tænker ej paa Hensigt —
den Mølle maler Krudt.

✂ Mennesket selv er en Mølle
og maler i sin Hjærne
til eget Bedste og Værste
med allehaande Kværne.

✂ En maler Lærredsflader
og skønne Farver spilder,
en anden Lægepulver
og Serum for Baciller.

✂ En tredje kløgtigt smiler,
imens han pønser stum
paa nye Projektiler —
Kugler ved Navn Dum — Dum.

✂ Men i det grønne Landskab,
hvor Folk gaar om og skranter,
en gammel Mand har hegnet
en Have, hvor han planter.

✂ En Kejser i sin Alderdom
har fundet Livets Maal:
det højeste og bedste
er det at plante Kaal.