MORGEN

✂ Atter Memnonssøjlen skælver,
ramt, hvor Solens Straaler slaa.
Højt den rene Himmel hvælver
tonefyldt sit Morgenblaa.

✂ Atter synger, synger, synger
Hjertets Kilder i mit Bryst,
og sin Lærkejubel slynger
Sjælen mod det gyldne Øst.

✂ Ingen Dag og Dæmring kender
uden for sin lille Jord,
skønt en Hær af Morgner brænder
tyst i Natten sine Spor.

✂ Ingen kender Gud. Kun Guder
for et lille Solsystem,
set igennem matte Ruder
som et Mælkevejs-Problem.

✂ Ak, men Solen, Solen brænder
atter Morgen i mit Sind,
fylder mine aabne Hænder
med sit hede Elverspind.

✂ Jeg er alt for, alt for ringe
til at ane, til at tro —
Lyset ene er min Vinge,
Lyset ene bygger Bro.

✂ Lyset flyver bort til Egne,
intet jordisk Øje saa —
der er Morgen alle Vegne,
hvor de gyldne Sole gaa.

✂ Kun en lille Gud vi kender,
aabenbaret for vor Jord,
skønt en Hær af Morgner brænder
tyst i Natten sine Spor.