↩
Noter til II:
det Aar (...) 3.10.1884 nedbrændte
Christiansborg Slot, hvor bl. a. Rigsdagen havde til huse
Pulterkamret. Rigsdagen havde fra
1884-1918 midlertidigt til huse i en tidligere kaserne på
hjørnet af Fredericiagade og Bredgade
Nye Fejder, f. eks. den nordiske debat om
kønsmoralen 1882-88. Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil En Hanske (sept. 1883), m. sit krav om seksuel
afholdenhed før ægteskabet både for kvinde og mand, blev den store
igangsætter af Sædelighedsfejden. Se note til s. 134 og 140
Ørsteds Park, Ørstedsparken, anlagt
1876-79 på tidl. voldterræn i Kbh.
Jeanne d'Arc, af Henri Chapu (1833-91)
Silén, evt. Faun med
Amfora af Louis Hasselriis (1844- 1912) el. afstøbning af
antik skulptur; (silén, skaldet, tyk, lysten satyr)
Love ude af Spil, hentydning til de af Estrups
mindretalsregering udsendte provisoriske finanslove
Noter til IV:
kredense, smage for; drikke til
Profos, bøddel 187
Faust, solgte som bekendt sin sjæl til Fanden
for at få tilfredsstillet sit videbegær
Noter til V:
Hors, egl. hest; såkaldt løsagtig kvinde
Noter til VII:
Kraft, jf. VS-SC 58
et Sagn, f. eks. hentydning til Rolandskvadet,
se note til Dj III Et
Rimbrev, eller til Heimdal, som if. nord. mytologi v. Ragnarok skal
blæse i Gjallarhorn
Mangegifte, (jf. også XII, 2) samtidig el.
efterhånden at være gift m. mange. Bjørnson turnerede
nov.-dec. 1887 i Danmark m. foredraget Engifte og mangegifte. Udtrykket alluderer også til
Oehlenschlägers Aladdin (Naturens muntre
Søn)
Noter til IX:
Smallegade, gade på Frederiksberg
Chaussé, brolagt landevej
Skalmeje, rørfløjte
Noter til X:
Odalisk, slavinde el. konkubine i (tyrkisk) harem
Vaaben. Til visse indiske våbentyper (og
malajiske, f. eks. kris'en) knyttedes bestemte religiøse forestillinger,
ligesom klingerne blev smedet og damaskeret under iagttagelse af
religiøse og rituelle forskrifter. Våbnets kraft kunne symboliseres v.
at udforme fæstet til et gudebillede Karma,
dannet af karman (sanskrit, gerning), der iflg. indiske religioner
betegner menneskets handlinger som betingelse for sjælens evige
vandringer. I udvidet, teosofisk forstand dækker begrebet alle de fra
menneskets sjæleliv udgående kræfter, der bestemmer sjælens videre
udvikling (de forskellige reinkarnationer)
"... Men hvorfor har du ladet mig
alene?", evt. allusion til Jesu ord på korset, jf.
f. eks. Matth. 27,46
188 Noter til XI:
nære Slanger (...), jf. 1. Mos. 3,15
-bajadére, indisk tempeltjenerinde;
"glædespige"
Noter til XII:
Jomfru (...), jf. digtet Anadyomene DV IV
Flane, ustadig og fjantet kvinde
Mina. SC's ven overretssagfører Frederik Graae
(Erindringer fra
"Sydhavsøerne" (1934) p. 13) oplyser om
digtets biografiske baggrund, bl. a. om Mina, at hun var sangerinde i
Kisten; hendes virkelige navn var Mary;
enkelte breve i NkS 4978, 4°, X
Ad Ouverture: se Johs. Jørgensen: Mit Livs
Legende I (1916) p. 154
Ad Tusmørkeféen: Baudelairepåvirkning, se EF
I 82 ff. m. noter, Johs. Jørgensen: Udv. Værker
VI (1915) p. 32, Emil Frederiksen: Johannes
Jørgensens Ungdom (1946) p. 141 f. og Paul la Cours udg. af
Baudelaire: Parisisk Spleen, Hasselbalcks
Kulturbibliotek CLVII (1956) note til p. 35
Handlingen resumeres
Lø 64 ff.
III, III cit. Ft 8