IV · Poesi
✂
Luft ud den mugne Lugt af Blomster,
de visne Roser, fej dem væk!
Det er forbistret kvalmt herinde,
som om man aanded i en Sæk.
✂
En stiliséret Vejrberetning,
et Suk, en Klage blandet i,
en Haandfuld Urter plukket sammen
- og det skal kaldes Poesi!
✂
Er der ej andet at fortælle?
er Verdens-Stoffet ganske tømt?
Fortæl det nøgne, I har levet,
og ej det Vaas, som I har drømt!
✂
Fortæl, hvorledes Slægten kæmper,
hvordan den hader, elsker, tror.
Beskriv en Kvinde, som I attraar,
og ingen Brud i Taageflor.
✂
Jer Elskov er som alt det andet
saa stillestaaende og død,
den sover paa en Seng af Roser,
et Rosen-Genskin er dens Glød.
✂
Fortæl om Kød og Blod, fortæl os,
hvorledes I for hende skjalv,
95
I havde haabet hélt at gribe,
og som I kun fik eje halv.
✂
Fortæl, hvordan I vilde flyve
og ned paa alle fire faldt,
om Elskovsrus og énsom Brynde!
Fortæl! - ja, kan jeg nævne alt?
✂
Men skaan os for de smukke Tanker,
det spæde Harpeklimperi,
de slidte Blomster Ornamenter,
som tusend brugte førend vi.
✂
Det er forbistret kvalmt herinde,
som om man aanded i en Sæk.
Luft ud den mugne Lugt af Blomster,
de visne Roser, fej dem væk!