MESSALINA

✂ O Messalina med det stolte Hoved!
de rige, hæftigskaarne Læbers Tale
har brudt, hvad to Kærminde-Øjne loved.

✂ Mens hele Byen stod i dyb Fortabning
og vented Prinsens og Prinsessens Indtog,
jeg saa' kun denne dronningsikre Skabning.

✂ Den strenge Pande lyste mellem Haaret,
som brunt den kransed; Næsen dristig lige,
og Hovedet saa kækt paa Halsen baaret.

✂ Jeg saa', hvor Barmen aanded trodsigsvimmel,
hvor stærk, hvor rank hun sig i Hoften hviled
- aa blot at naa en Søm af Kaaben, Himmel!

✂ Hvert Ansigt, som var længselssvagt forvisket,
flød prægløst ud for dette fattet vilde,
der skarpt og yppigt ængsted og forfrisked!

✂ Og hver Gang Drømme-Blikket paa mig stirred,
det var, som hver en Nerve i mig dirred,
og jeg slog Øjet ned og stod forvirret.

✂ "Bliv ikke vred!" - jeg voved - "Hvad jeg vil Dem,
fortjener ingen Vrede." Stemmen skælved.
Hun svared: "Jeg vil ikke tale til Dem."

✂ - Hvorfor foragter De, hvem De ej kender?
Ak Messalina, De er altfor grusom.
O vidste De, hvor Blodet i mig brænder!