II · Hos de ventende
✂
Ingen skal trygle eller lade sig nøde:
Menneske og Sol skal gaa hinanden i Møde.
✂
Vi blæste vore Lurer, vi rørte vore Trommer,
her staar vi og venter paa en Dag, som ikke kommer.
✂
Kender du at staa til en Soldans paa Spring
og se, der er Menneskemørke omkring!
✂
Menneskemørke og Gudemørke -
mine nyfødte Sanser ulædsket tørke.
✂
Mens endnu man sukker til falske Lyrer,
staar vi med omskabte Hjærter og
Nyrer,
✂
med Nerver, hvis Ebbe og Flod man ej sanser,
endskønt deres Guder man tornekranser.
✂
Tænk dig: at tale, men Sproget var forskelligt!
tænk: at ville lyse, men Mørket var helligt!
✂
Vi lever et Liv, der er lydløst og tabt,
paa Kredit af en Fremtid, vi ikke har skabt.