Claussen, Sophus DER SLUMRED I DIT BLIK...

DER SLUMRED I DIT BLIK...

Der slumred i dit Blik, i Nat vi skiltes,
et sløret noget, som ej blev til noget.
- Græd for en Jomfrunat, hvis Skønhed spildtes!

Det er, som vilde du i Kys beruse dig.
Hvad vil du, Skat? - "Ja hvad skal jeg vel gøre?
... jeg ved ej, men jeg kunde ... kunde knuse dig."

Ja, du er Nonne, snehvidsløret Nonne,
et Himmelsuk er Mundens sagte Aande;
og jeg er Munk - men lider Helvedvaande.

Nu skingrer alle Landets Sangerlærker
af sorgsort-vemodsvægtig Sjæleklemme,
mens bare jeg af jordisk Elskov værker.