V · Ungdom

✂ Vi lærte med Haanden mod Hjærtet
at trykke vort Pulsslag tyst,
at tvinge i sagtelig Bølgen
det hæftigaandende Bryst.

✂ Ak Ungdom, ak Ungdom du fejre,
naar vover du sorgløs og glad?
Et ængsteligt Sind at besejre
er mer end at vinde en Stad.

✂ Du har jo et Liv at skabe;
hvor kan du da tænke saa slapt?
Den Dag, som du ikke har nyttet,
den har du for evig tabt.

✂ Tiden det er til at vente,
naar Blodet er kølnet og tyndt.
Men den har kun Stunder at hente,
hvis Tid er næppe begyndt.

✂ Kan hænde vi tørster saa længe,
til Bækken forbi er flydt;
kan hænde vi drømmer os léde
ved det, som vi aldrig har nydt.

✂ Her hjemme er Slud og Taage,
let bliver al Ting sort.
I troende Trang til Skønhed
vi banker paa Lykkens Port -

✂ Den brænder endnu vore Fødder,
Jorden, af Solen forladt.
Og alle Gaderne dønner
af Folk i den lyse Nat.

✂ Luften er hed af Længsel
og dufter af Blomster og Løv.
Lykkelig du, som kan træde
i Jordens dejlige Støv!

✂ Hvad vinder du vel ved at tvivle?
Kom ud til en Sommernats Dyst!
Kom ud! Endnu nogle salige
Timer - og saa er det lyst.