I MARTS

✂ Skal jeg mon rejse? skal jeg mon blive?
Let over Himmelen Vaarskyer drive.

✂ Gadernes Virvar sig slentrende soler,
selv har jeg købt en Buket Violer.

✂ Himmelblaa Vaar, og Violerne dufter,
ikke en isnende Trækvind lufter.

✂ Endelig nu er vel Vinteren omme?
foraarsberuset hun venter mit Komme ...

✂ En hvileløs Nat i en mørk Kupé;
ved Daggry laa Markerne hvide af Sné.

✂ I Snefog og Halvmørke stod jeg derude
bankende svagt paa min elskedes Rude.

✂ Og jeg laa klynget i Arme bløde,
til Længslen drog over og Pulsslaget døde.

✂ Saa slappedes Armene favntagsmatte,
og atter sad vi foraarsforladte. -

✂ Jeg vented paa Foraar i tvende Dage,
og isnet jeg drog gennem Snéen tilbage.

✂ Stormkolde Marts! dit Sollys har sveget
én, som har elsket og hadet for meget.

✂ Jævndøgnet tungt med sin Snevægt skrider ...
Der mærkes dog Tegn til Foraar omsider.