Indhold
- SVANE-SANG
- Indledning
- FORTALE
- Svane-Sang
- Nr. 285. - II.
- Nr. 286. - III.
- Nr. 287. - IV.
- Nr. 288. - V.
- Nr. 289. - VI.
- Nr. 290. - VII.
- Nr. 291. - VIII.
- Nr. 292. - IX.
- Nr. 293. - X.
- Nr. 294. - XI.
- Nr. 295. - XII. En Paaske-Sang.
- Nr. 296. - XIII.
- Nr. 297. - XIV.
- Her er nyt fra Dødens Porte
- Nr. 299. - XVI.
- Nr. 300. - XVII.
- Nr. 301. - XVIII.
- Nr. 302. - XIX.
- Nr. 303. - XX.
- Nr. 304. - XXI.
- Nr. 305. - XXII.
- Nr. 306. - XXIII.
- Er han borte al min Eje?
- Nr. 308. - XXV.
- Nr. 309. - XXVI.
- Mon JEsus mig ey ynker nu?
- Min Søster har det mageligt
- Nr. 312. - XXIX.
- Nr. 313. - XXX.
- Nr. 314 - XXXI.
- Nr. 315. - XXXII.
- Nr. 316. - XXXIII.
- Nr. 317. - XXXIV.
- Nr. 318. - XXXV.
- Nr. 319. - XXXVI.
- Nr. 320. - XXXVII.
- Nr. 321. - XXXVIII.
- Nr. 322. - XXXIX.
- Nr. 323. - XXXX.
- Nr. 324 - XXXXI.
- Nr. 325. - XXXXII.
- Nr. 326. - XXXXIII.
- Nr. 327. - XXXXIV.
- Nr. 328. - XXXXV.
- Nr. 329. - XXXXVI.
- Nr. 330. - XXXXVII.
- Nr. 331. - XXXXVIII.
- Nr. 332. - XXXXIX.
- Ak! hvad er dog Tiden lang
- Nr. 334. - LI.
- Nr. 335. - LII.
- Nr. 336. - LIII.
- Nr. 337. - LIV.
- Nr. 338. - LV.
- Nr. 339. - LVI.
- Nr. 340. - LVII.
- Nr. 341. - LVIII
- Nr. 342. - LIX.
- Nr. 343. - LX.
- Nr. 344. - LXI.
- Nr. 345. - LXII.
- Nr. 346. - LXIII.
- Nr. 547. - LXIV.
- Nr. 348. - LXV.
- Nr. 349. - LXVI.
- Nr. 350. - LXVII.
- Nr. 351. - LXVIII.
- Nr. 352. - LXIX.
- Nr. 353. - LXX.
- Prædiken (fra Svane-Sang)
- TEXTEN Joh. 20, 11-17.
- INDGANGEN
- JEsu første Aabenbarelse efter hans Opstandelse.
- TEXTENS FORKLARING
- REGISTER OVER SANGENE
- LISSABONS YNKELIGE UNDERGANG
- MINDRE DIGTE
- Lykønskningsdigt til Niels Vedel (Nicolaus Wedelius el. Welleius)
- Ved Anna Christina Brorsons begravelse
- Mindedigt om Johann Herrmann Schrader
- Lykønskning til Kongeparret ved indtoget på Christiansborg
- To nytårsdigte til Johan Ludvig v. Holstein
- Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til præsten David Grønlund
- Taksigelse til Frederik V
- Kirkevielse i Kolding
- Af Brorsøns almanak
- Ved hundredårsfesten for enevoldsmagten
- Gravskrift over stiftsbefalingsmand G. F. v. Holsteins datter
- Brorsons Vita ved Bispevielsen 1741
- Guds Kirckes Iubel-Fryd og Høytiid. Prædiken
- To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs
- De vexillo Ecclesiæ
- FRIDERICO QVINTO
- Fortale
- VARIANTER I DE AF POVL OTZEN FREMDRAGNE HÅNDSKREVNE SAMLINGER
- FILOLOGISK REDEGØRELSE
- BRORSONS VERS- OG SANGKUNST
- MELODIER TIL TROENS RARE KLENODIE
- FOLKEMELODIER TIL SVANESANG
- MELODIUNDERSØGELSER VEDR. SVANESANG I
- RETTELSER OG TILFØJELSER
- FÆLLESREGISTER
Alle forekomster
Digt om lavmand Peter Sønderborg i brev til
præsten David Grønlund
1747
✂ Velærværdige, elskelige Hr. David Grønlund.
✂ Jeg sender herhos den dyrebare Salig Synderborgs Førelse, som jeg med megen Fornøielse har igiennemlæst, hvorved Efterfølgende flød mig i Tanker og Pennen:
✂
Hvad hører vi for nyt fra Landene i Nord?
Den Kiempe Sønderborg blandt, Norge, dine Fielde
Forsvarer, som en Muur, det søde Naadens Ord,
At det, som kaldes nyt, har apostolisk Ælde.
Lutherus har i ham en reen og sanddru Tolk,
Til Troens Liv og Kraft i Midnats Land at prise.
Til Lykke tusindfold, I kiære norske Folk,
Som slige Vidner har for Sandhed frem at vise.
Men, søde Sønderborg, siig, hvorfor var
det, at
Du gik blandt Biergene saa tit og græd saa modig?
Det var i Sandhed ei for nogen Verdens Skat,
Men for at finde ham, som hængte for dig blodig.
Ja! O den Glædesstrøm, som dig paa Kinden
stod,
Naar du hans Favnetag i Troen kunde finde,
Det var som Himlen selv i Skoven sig oplod,
Og der var Paradiis i alle dine Sinde.
Den Nordmand Sønderborg har
kiendt dig Syndeborg,
Du arme Jord og dybt sin Siæles Nød erfaret;
Men, o, en salig Nød, og sukkersøde
Sorg,
✂
Som Syndeborgen ham saa grundig har forklaret,
Den Lavmand, at han blev en lav og nedrig Mand,
Men troede, det er det, man stort om ham kan melde;
Nu er han riig og stor og høi i Englestand,
Og al hans Strid er vendt til evig Seir og Vælde.
Tak, Norge, du har før bragt os det pure Guld,
Og Skattekamre fyldt af dine sølvrig' Aarer,
Det er bekiendt, behold dit rare Støv og Muld,
Men skik os mere af forelskte Siæles Taarer.
✂ Dette skal De have til Tak for Laanet, og at jeg saa længe har havt Skriftet, men ikke før nu i Brøns sidst faaet Tid og Rolighed til det med Eftertanke at igiennemlæse.
✂ Vale in Jesu.
✂ Ribe d. 31. Oct. 1747.
✂ T. t.
✂ H. A. Brorson.
*L. 21: Laumand] landsdommer; nedrig] egl. lavtliggende, ydmyg, jfr. Tr. r. Kl., nr. 10, 8, 1. - L. 26: hentydning til sølvværket i Kongsberg. - L. 27: rare] kostbare; Støv og Muld] om de ædle metaller. - L. 28: forelskte] om kærlighed til Jesus (ud fra Højsangens tankegang). - Vale in Jesu] lev vel i Jesus. - T. t.] totus tuus o: ganske Deres.