Brorson, Hans Adolph Ak! hvad er dog Tiden lang

Nr. 333. - L.

Samtale imellem JEsum og Siælen.

1.

Siæl.
Ak! hvad er dog Tiden lang.
Jes.
Er der noget langt i Tiden?
Siæl.
Synden klemmer mangen Gang.
Jes.
Dog betalt for længe siden.
Siæl.
Eja! det er vist og klart.
Jes.
Men du glemmer det saa snart.

2.

Siæl.
Maae jeg sige et endnu?
Jes.
Hvad er det dig meere trykker?
Siæl.
Korset holder mig i Kue.
Jes.
Ja de onde Kiødets Nykker.
Siæl.
Ret! jeg gierne lide vil.
Jes.
Vel! du maae og takke til.

3.

Siæl.
Et endnu: saa er jeg klar.
Jes.
Faae kun Hiertet ganske lettet.
* * 97
Siæl.
Døden synes ofte svar.
Jes.
Hvad har da min Død udrettet?
Siæl.
Den har taget Døden bort.
Jes.
Reent og plat til intet giort.

4.

Siæl.
Nu er jeg fornøjet; men
Jes.
Hvad er der endnu tilbage?
Siæl.
Naar jeg bliver svag igien?
Jes.
Vil du da igien forsage?
Siæl.
Nej, naar du kun er mig bliid.
Jes.
Ja, jeg er til ævig Tiid.