1, 6: Dødens Slud] tydning af regnskyllet i lignelsen. - 1, 9: Raad] plan. - 2, 1: en salig Stund] om dødsstunden. - 2, 2: Sandheds Mund] Jesus; han kaldes sådan, fordi der lige efter bliver tale om Ordet. - 2, 3-5: vel modsætning til at bygge sit hus på sand, Mt. 7, 24-25. - 2, 3-4: Jeg har i ordet så klar (sikker) en grundvold derfor dvs. for at kunne få den salige dødsstund, l. 1. - 2, 5: derpaa] på ordets grundvold. - 2, 8: jfr. nr. 333, 3, 4-6. - 2, 9: Lejr] vel = krig eller måske = leje (jfr. nr. 54, 3, 10; 216, 4, 2), om Jesu grav. - 2, 10: Krands] sejrskrans.

Nr. 340 - LVII. Original. Dette og det følgende digt hører sammen. Ikke blot er de beslægtede ved at have samme versemål og ved, at begge hentyder til begivenheder, som varsler om verdens ende (mange svare Tegn, der truer med dommen, nr. 340, 1, 2-4; mange selsom Ting, hvoraf selv Naturen synes knage, nr. 341, 1, 3-4; jorden ryster, nr. 341, 2, 1); men de svarer - åbenbart med hensigt - til hinanden som modsætninger: det første, rettet mod Edom, ser »tegnene« som domstrusel; det andet, henvendt til Zion, ser dem som glædesbud om brudgommens nære komme. Naturbegivenhederne, særlig det, at jorden ryster, har sikkert som baggrund Lissabons undergang ved jordskælvet den 1. november 1755 (Hans Brix) og vel tillige jordskælvet den 22. december 1759. Om nr. 340-343 som en særlig Lissabongruppe se indledningen s. 15; 19. - 1, 1: Edom] det fra Esau stammende folk syd for det døde hav, Israels hadefulde fjende, genstand for profeternes domsforkyndelse, Sl. 137, 7; Es. 63, 1-6; Jer. 49, 7-22; Ez. 25, 12-14; Am. 1, 11-12; her betegnelse for den ugudelige verden; trygge] jfr. nr. 19, 1, 7.