Brorson, Hans Adolph To Fortaler til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs

TO FORTALER

til skrifter af Hans Henrich Christophersen Neuchs (1719-85), fra 1746 præst i Vejle, sønderjyde fra Horsbøl i Tønder amt. Hans mindedigt om Brorson er citeret ovenfor, s. 253 flg.

320

        

321

Fortale

til Hans Henrich Neuchs, Den aandelige Aarvaagenhed, 1760 (284 sider 8°):

Da vore Tider i sær meget hart trænger til Opvækkelse i alle Stænder, som det eneste Middel, hvorved de svare Guds Domme, der saa saare trykker Christendommen, kan forekommes eller formildes; Og hvo dette af Hiertet ønsker, ei andet kan, end glæde sig inderlig, naar de høre Vægterne paa Zions Mure at vaage, og Christi Boanerges1) jo mere og mere at lade sig høre, saa har jeg og med desto større Fornøjelse igiennemlæst dette saa bevægelige, som grundige Skrift, i den fulde Forsikring til Guds Barmhiertighed i Christo, at mange Siæle skal blive opvakte til en fyrrig Christendom ved denne tro Christi Tieneres muntre Vægter-Stemme, dersom samme paa Summe Vener. Facultatis Theologicæ2) forventende behagelig Approbation3), jo før jo heller til Trykken bliver befordret. Ribe den 5. Maji 1759.

H. A. Brorson

Episcop. Rip.

* * * * * * 322

Fortale

til H. Neuchs, Lammets Bruuds Salighed og lyksalige Fordele, 1764, en vielsestale ved ritmester H. H. v. Lüttichaus og frk. Johanna Maria Charlotta v. Brockdorfs bryllup på Grundet 4.11.1763 (31 sider 12°).

Censura.

At de tvende Cherubim over Naade-Stolen har, efter Ebræernes Mening, i Skikkelse lignet Brud og Brudgom, kan vel just ikke bevises, men derhos dog ikke heller negtes, at de jo ere et smukt Sindbillede paa et Gud-hengiven Ægte-Pars sande Troe og rene Kierlighed, i det de ey allene vare faste paa Naade-Stolen, men endog eet med Naade-Stolen, og hvis Ansigter vare vel henvendte til hverandre, men begges Øyne allene til Naade-Stolen; ligesom deres opløftede Vinger, færdige til at flyve, ja at begge den enes Vinger rørte ved den andens, tydelig forestiller saadanne Elskendes levende Haab og indbyrdes Opmuntring til uafladelig at haste og ile vor livsalige himmelske Brudgom i Møde. Og, da Gud just selv der havde sit Sæde, og boede over Cherubim i Skye- og Ild-Støtten: saa kan han og med al sin Naades og Velsignelses Fylde ingensteds vissere findes, end i saadant Ægteskab, som han selv har indviet, og indtaget til sin Helligdom, hvor han og i baade Sorg og Glæde jo mere og mere aabenbarer sin ubegribelige Kierlighed som en Himmel paa Jorden, og en sød Forsmag af Lammets frydefulde Bryllups ævigvarende Høytid.

Denne yndige Materie har den elskelige Autor, som en ret Johannes og aandelig Brude-Fører, i nærværende Brude-Tale, efter Sædvane, grundig og opbyggelig udført, og derhos havt den Lykke, at han paa Høybemeldte Himmel-sindede Brude-Par

323

har kundet giøre sin søde Textes1) sande Application2) med inderlig Hiertens Glæde.

Og da det er ikke een af de mindste Fordele for dem, som i saa anseelig Stand ere HErren gandske opofrede, at deres Navne og Exempler, som en liflig Balsom, videre end andres, kan udbrede sig til Guds allerhelligste Navns Ære: saa ønskes af Hiertet, at denne Tale, som en deylig Brude-Fakkel, maae ved Trykken settes paa en høyere Lyse-Stage, til des flere Sieles Opmuntring og Velsignelse.

Riber Bispe-Gaard den 17 December 1763.

Hans Adolph Brorson.

* * 324

        

325